Viser opslag med etiketten SF. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SF. Vis alle opslag

10. oktober 2011

Psykoterapi og sexarbejdere

Jeg har skrevet en kronik til dagbladet Information om emnet:

Urimelig jagt på vores lyster


Hvis S og SF får held til at forbyde sexkøb, vil det ramme alle fra 35-årige usikre jomfruer over nysgerrige med forbudte sexfantasier til autister uden sexliv. Det er synd og skam, for prostituerede er gode støtter for mennesker med knuder i sexlivet.



Læs kronikken her:
Urimelig jagt på vores lyster

6. maj 2011

Købesexforbud

Købesex

Som frisindet socialist tænker jeg på, om forbudssocialisterne har overvejet, at et forbud mod købesex vil lukke samtlige sædbanker i Danmark. Sædbanker som Cryos lever jo i den grad af købesex, hvor unge mænd prostituerer sig for nogle håndører. Fattige studerende, der af sociale grunde må levere seksuelle ydelser for at få til dagen og vejen. Unge mænd, som ikke endnu har overvejet alle de psykiske kvaler, som de sidenhen utvivlsomt vil få ved den tankeløse omgang med deres kønsorganer.

Sædaftapning/Købesex


Cryos reklamerer for købesex:



The 'Sperm Bike' Carries Donor Samples to Fertility Clinics Around Copenhagen

1. december 2010

Skinger Pernille Vigsø Bagge

Pernille Vigsø Bagge, SF’s gammelpuritanske svar på den genopstandne Olfert Richard, himler på sædvanlig vis op mod voksne menneskers frie ret til selv at bestemme deres seksuelle relationer med eller uden penge. Pernille Vigsø Bagge skriver skingert bl.a.: ”Fordi nogle få prostituerede synes, det er fedt at være prostitueret, skal vi andre ikke nødvendigvis finde os i prostitutionslobbyens (Seksualpolitisk Forum og SIO, phk) forkvaklede menneskesyn: kvinder som varer og mænd som vilddyr med en ukontrollabel seksualitet.” (Politiken 25. november 2010)

Hvis man går lidt ned i Pernille Vigsø Bagges udgydelse, så viser den jo et menneskesyn, man ikke skulle tro var muligt i SF i året 2010. I virkeligheden er det jo slet ikke Seksualpolitisk Forum og SIO, der opfatter sexarbejdere som ”varer og mænd som vilddyr med en ukontrollabel seksualitet”. Det er Pernille Vigsø Bagges egen personlige opfattelse.

Pernille Vigsø Bagge ønsker som andre fra renhedslobbyen, Victorias døtre, at kriminalisere køb af seksuelle ydelser, hvilket vel svarer til at straffe folk, der køber brød hos bageren, fordi bageren måske risikerer at få mellunger.

Victorias døtre


Hvis Pernille Vigsø Bagge virkelig ville prostitutionen til livs, hvorfor foreslår hun så ikke et regulært forbud mod at sælge seksuelle ydelser? Hvis Pernille Vigsø Bagge vil hjælpe de grupper af prostituerede, der har problemer, hvorfor foreslår hun så ikke en bedre social- og narkopolitik?

Pernille Vigsø Bagges nuværende korstog mod voksne menneskers ret til selv at bestemme deres seksuelle relationer med eller uden penge virker mere som en form for religionsforstyrrelse end velovervejede politiske tanker, der hører hjemme i et frisindet socialistisk parti. Pernille Vigsø Bagge skulle tage at overveje Kristendemokraterne.

Hvis Pernille Vigsø Bagge vil vove at udvide sin gammelpuritanske og indskrænkede horisont, så kunne hun måske få noget ud af at læse Dorrit Saitz interview med belgiske Patsy Sörensen: Forbud hjælper ikke prostituerede. (Politiken 28. november 2010).

NB. Godt argument fundet på nettet: "Hvorfor skal noget, der er lovligt at give væk, være forbudt at sælge?"

Læs osse: Pernille Vigsø Bagge vildleder Politikens læsere om prostitution (damefrokosten.com)

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge I
SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge II

15. oktober 2010

Rasmus Jarlov, en konservativ hykler (2)


Rasmus Jarlov
konservativ hykler


Så er den konservative hykler Rasmus Jarlov igen ude med riven efter Ole Sohn, SF.

I stedet for at gentage mig selv, så vil jeg henvise til mit indlæg Rasmus Jarlov, en konservativ hykler (1)
Rasmus Jarlov, en konservativ hykler (3)

6. maj 2010

Rasmus Jarlov, en konservativ hykler

Rasmus Jarlov
konservativ hykler

Den konservative hykler, Rasmus Jarlov (MF)(C) havde den 3. maj 2010 dette indlæg i Politiken:



Jeg er ikke den helt store fan af SF, specielt ikke efter deres eklatante højredrejning, men når den ærkekonservative Rasmus Jarlov harcelerer over SF'eren Ole Sohn's fordums medlemsskab af DKP, skulle Rasmus måske lige prøve at grave i den konservative baghave.

Her det vælter op med skråremme, ridestøvler og nazist- og fascistsympatier. Og måske skulle Rasmus bede økonomi- og erhvervsminister og påvirkningsagent Brian Mikkelsen (K) om gå bodsgang herfra og til Johannesburg for sin fordums støtte til det fascistiske og racistiske styre i Sydafrika. Det konservative hykleri kender åbenbart slet ingen grænser.


Brian Mikkelsen
sydafrikansk påvirkningsagent af den slemme slags


Rasmus Jarlov, en konservativ hykler (2)
Rasmus Jarlov, en konservativ hykler (3)

20. juni 2008

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge II

Pernille Vigsø Bagge?

Er SF ved at reinkarnere som denne tids Indre Mission med hattedamen Pernille Vigsø Bagge som den genopstandne Olfert Richard? Når man har fulgt PVBs argumentation igennem en tid for forbud mod at købe seksuelle oplevelser af prostituerede m/k'er, så man kan nemt få det indtryk. Senest i en kommentar “Snerperi” i Information 14. juni 2008 til Kenneth Kristensen Berth, DF, som jeg bestemt aldrig har haft sympati for, men ikke desto mindre må give 100% ret i en sober og velafbalanceret argumentation i indlægget Moralens vogtere.

Pernille Vigsø Bagge skriver bl.a. ”KKB har sat kikkerten for det blinde øje, når han påstår at prostitution er baseret på 'to selvstændige, frie og myndiges valg', som 'ingen lider skade af'. Det er udtryk for uvidenhed/kynisme, hvis man insisterer på, at såvel køber som sælger vælger frit og til enhver tid har glæde af relationen - også seksuelt.”

Olfert Richard?

Ingen siger nogen steder, at prostituerede nødvendigvis har seksuel glæde af relationen. Og mon ikke man i seksuallivet kan finde millioner af mennesker, der har haft sex med hinanden, og hvor den ene part har haft andre motiver end den umiddelbare seksuelle glæde? Men skal man forstå SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge ret, så skal være et lovmæssigt krav, at begge parter skal have en nærmere defineret seksuel glæde i en hvilken som helst seksuel relation. Har de ikke det, så skal den part, der fik den seksuelle glæde straffes, i det den anden part aldrig vil kunne betragtes som “selvstændig, fri og myndig”, hvis vedkommende ikke havde seksuel glæde, men f.eks. havde andre motiver end den umiddelbare seksuelle glæde. Og det er jo det rene nonsens. Eller osse er det tale en uhyggelig totalitær tankegang.

Og hvis vi i øvrigt ser på andet arbejde end sexarbejde, så er der da virkelig mange mennesker, der først fremmest går på arbejde for at tjene penge og som ikke “har glæde af relationen - også arbejdsmæssigt”. Hvor sjovt er det f.eks. at stå ved et samlebånd, eller et kassebånd?

PBV har tidligere argumenteret med, ”at man ikke skal gøre menneskers kroppe til markedsobjekter, som man kan købe på linie med alt muligt andet”. Nu er prostitution jo ikke slaveri, så derfor passer PVBs argumentation på en hvilket som helst lønnet arbejdsrelation mellem mennesker. Ønsker SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge i grunden forbud mod lønarbejde? PVBs forbudsforslag svarer til, at hvis du køber en granitfugl til din have, så skal DU straffes, fordi den kinesiske granitarbejder måske er underbetalt og måske får støvlunger.


Hvis SF VIL prostitutionen til livs, så stil da for pokker forslag om helt at forbyde prostitution, pornografi, nøgenfotografier, swingerklubber, natklubber osv.

SF er forpestet af teologer - og missionerende teologer har fanden skabt. Sindelagskontrol kan ikke være SFs politik!

Kenneth Kristensen Berth (DF): Moralens vogtere (Information 10.06.2008)

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge I (26. maj 2008)
Skinger Pernille Vigsø Bagge (1. december 2010)

26. maj 2008

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge

Jeg får røde og bestemt ikke socialistiske knopper, når jeg hører SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge snakke om prostitution. Magen til moralisme skal man da lede længe efter. Ydermere havde jeg så i dag den ubehagelige oplevelse at måtte give Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth 100 % ret i hans synspunkter. Jeg er ikke nogen ynder af hverken Kenneth Kristensen Berth eller Dansk Folkeparti, men han havde bare fuldstændig ret i sin sobre og velafbalancerede argumentation i en debatudsendelse på DR/P1 debat Hvor er venstrefløjens frisind?

Kenneth Kristensen Berth, DF

Pernille Vigsø Bagge siger blandt meget andet (sludder), ”at man ikke skal gøre menneskers kroppe til markedsobjekter, som man kan købe på linie med alt muligt andet” og, at hvis en køber en andens krop til en ydelse, så skal køberen straffes, at den enkeltes krop ikke kan bruges som "salgsvare", at det osse handler om "lighed og ulighed", og at de prostituerede sælger deres krop, fordi de "mangler penge".

Hvis man man virkelig accepterer Pernille Vigsø Bagges argumentation, ja så skulle det faktisk forbydes enhver arbejdsgiver at ansætte medarbejdere. Og mennesker, der kommer og køber min arbejdskraft, skulle straffes, fordi jeg har brug for at tjene penge og derfor er nødt til at sælge min krop i psykoterapiens og sexologiens tjeneste. Måske handler det i virkeligheden ikke om at sælge sin krop for Pernille Vigsø Bagge, men snarere om hvilken del af kroppen, man sælger en ydelse med. Jeg sælger mit hoved og nogen gange mine hænder og ja nogen gange det meste af kroppen. Kunne det handle om, at det er fordi de prostituerede sælger en ydelse via deres kønsorganer, at Pernille Vigsø Bagge agererer moralismens vogter – eller handler det om en religionsforstyrrelse?

At kalde Pernille Vigsø Bagge for "Venstrefløj" er en skændsel, det er som at høre en anakronistisk indremissionær. Velkommen tilbage Olfert Richard, er du reinkarneret som Pernille Vigsø Bagge?

OG til SF: Pernille Vigsø Bagge kan s’gu da ikke give udtryk for SF’s politik, vel?
Hvis SF virkelig vil prostitutionen til livs, hvorfor så ikke ganske enkelt forbyde prostitution og pornografi? Og hvis ikke, så arbejd for at forbedre de sociale forhold for de prostituerede, der har dårlige sociale forhold. Og fri for os for Pernille Vigsø Bagges anakronistiske hattedameri.

Hør debatudsendelsen her: Hvor er venstrefløjens frisind?
SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge
Kenneth Kristensen Berth, DF
Advarsels stempel mod ludere - En luders dagbog
Afkriminaliseret købesex en succes i New Zealand (Berlingske Tidende 09.06.2008)

Seksualpolitisk Forum
Sexarbejde - Talerør for sexarbejdere

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge II (20. juni 2008)
Skinger Pernille Vigsø Bagge (1. december 2010)

17. marts 2008

Genfærdsminister Karen Jespersen II

Genfærdsminister Karen Jespersen


Genfærdsminister Karen Jespersen, der hvileløst vandrer fra parti til parti, næste stop bliver formentligt Dansk Folkeparti, er på en personlig vendetta overfor en socialpolitisk kritiker nemlig SF'S socialordfører Özlem Cekic. Özlem Cekic har formastet sig til at kritisere regeringens politik overfor socialt udsatte børn ved at bakke 16 socialrådgivere fra Kalundborg kommune op.

Som reaktion på kritiken har genfærdsminister Karen Jespersen bedt ankestyrelsen at undersøge Özlem Cekics virke som sygeplejerske. Hvor lavt kan genfærdsminister Karen Jespersen dog synke? Skulle man være rigtig ond, kunne man spørge om, det er et udslag af genfærdsminister Karen Jespersens velkendte islamofobi? Eller handler det blot om, at genfærdsminister Karen Jespersen har en usædvanlig lav personlig moral?

Özlem Cekics
Foto: : Michael Daugaard


Dagbladet Information skriver i en leder i dag:

"FØJ FOR POKKER

TÆNK AT HUN GØR DET. Tænk at hun vil være det bekendt. Tænk at hun føler sig så presset. Tænk at landets "velfærdsminister" for at standse en velargumenterende politisk modstander vælger at afspore en af de vigtigste sociale debatter overhovedet ved iværksætte en personlig undersøgelse af en af sine hårdeste kritikere.

Historien handler om Karen Jespersen (V). Hun kandiderer for øjeblikket til at gå over i historien som en af de ringeste og mest uengagerede ministre for det sociale område nogensinde, fordi der ingen penge er til området, og fordi de sociale sager hober sig op over alt i et system, der ikke længere er gearet til at tage sig af de voksende sociale problemer. Derfor kritiseres ministeren, som ikke længere kaldes socialminister, fra alle sider.
.....

MEN REAKTIONEN fra den pressede Karen Jespersen kom prompte. I stedet for at kaste den alvor og seriøsitet ind i et af Danmarks største sociale problemer, satte hun samme dag, som Cekic var interviewet i Berlingske Tidende, Ankestyrelsen i gang med at undersøge Özlem Cekics virke som sygeplejerske. Har hun mon været skyld i pligtforsømmelse, før hun blev valgt til Folketinget?

... Der er kun én beskrivelse, som dækker Karen Jespersens fremgangsmåde, og det er magtmisbrug.

...Sådan lukker man munden på en modstander og sådan får man en ubehagelig diskussion til at handle om noget helt andet. Føj for pokker.
"

Det totalitære samfund rykker nærmere og nærmere med genfærdsminister Karen Jespersen.

------------------

Kommunal alarm: Udsatte børn svigtes (Politiken)

Jelved: Giv sagsbehandlerne færre sager (Politiken)

FØJ FOR POKKER (Information)

Özlem Cekic: Der er ikke noget at komme efter

Jeg kræver en undskyldning (Berlingske Tidende)

Özlem Cekics' hjemmeside

--------

Håndtegneren Roald Als havde denne kommentar i Politiken i dag (26. marts 2008)

13. marts 2008

Villys varme luft

Per Marquard Otzen i Politiken

Først tak til Per Marquard Otzen (øverst) og Roald Als (nederst) for de præcise tegninger.

Villy Søvndal hævder i diverse medier, at han har fundet ud af noget nyt nemlig, at indvandrernes medbragte kultur spiller en rolle i deres integrationsproces. Det da er vist noget, venstrefløjen altid har vidst, måske bortset fra Villy. Men ok, man kan jo blive ved med at opfinde den dybe tallerken - og så fylde den med varm luft og svulstig retorik. Det eneste nye er vist, at Villy har tilsluttet sig råbekoret på højre fløj.

Jeg synes, det er rigtig fint med en stor demonstration mod "enhver type af fanatisme, først og fremmest religiøs fanatisme, men også politisk fanatisme", men det er lige som om perspektivet fortoner sig, når det så pludselig kun er mod "mod de religiøse mørkemænd i den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir og dele af Islamisk Trossamfund".

Hvad med "de religiøse mørkemænd" i Dansk Folkeparti? Hvad med den "politiske fanatisme" i Dansk Folkeparti? Hvad med Scientology? Hvad med Indre Mission? Hvad med den religiøse fanatisme, der også findes i SF?

Hvornår råber du, Villy: "Skrid ad Helvede til! Rejs hjem hvor I kommer fra!" til Søren Krarup, Søren Espersen og Mogens Camre?

Tag dig sammen Villy, så du ikke bare bliver en populistisk del af Pias råbekor! Lad det blive en demonstration mod ENHVER religiøs og politisk fanatisme.

Den megen kritik af din retorik, må forhåbentligt have sat noget selvkritik i gang hos dig, så du ikke en anden gang råber skrid hjem. Skulle man måske have råbt: "Skrid hjem til Sovjetunionen! til Ole Sohn i 1970'erne?"

Overvej det langt bedre næste gang du begynder at råbe. Der er ikke brug for hverken genopfundne tallerkener, varm luft eller 2 stk.s Dansk Folkeparti.

Villy Søvndal: Hizb-ut-Tahrir: I er gået forkert!

Villy Søvndal gør op med udlændingepolitik (Politiken)

Tøger Seidenfaden: Søvndal som symptom (Politiken)

Margrethe Vestager: Uenig eller sur? (Politiken)

Enhedslisten: Villy fejler

Johanne Schmidt-Nielsen: Villy til hvad som helst? (Politiken)

Line Barfod: Hvem tror du vinder, Villy? (Information)


Roald Als i Politiken