Morten Messerschmidt er en hyklerisk kriminel

En ekstremistisk ungdomskriminel racist
Når den unge ballademager og ungdomskriminelle racist Morten Messerschmidt fra det ekstremistiske parti Dansk Folkeparti med en fuldstændig perfid og herrenvolksagtig debatform skoser Tarjei Haaland fra Greenpeace for kriminalitet i en debatudsendelse på DR P1: Vi danskere er nogle kulsvin, så er den ungdomskriminelle Morten Messerschmidt blot en infam og lausig hykler.

Morten Messerschmidt lever i en eller anden fantasiverden, hvor han har en klar interesse i at være så obstruerende som muligt, hvor han bliver mere og mere outreret for at skabe opmærksomhed om sig selv fuldstændig som de andre ungdomskriminelle i Dansk Folkeparti. Og det er bare én ting ved Morten Messerschmidt, det er usmageligt og kommer i den grad i gennem i hans debatform.

Våbenkriminel taget på fersk gerning
Morten Messerschmidt glemmer vist, hvordan hans partileder Pia Kjærsgaard tog sig selv til rette og optrådte som våbenkriminel. Det er jo en total syg virkelighedsopfattelse og en syg demokratiopfattelse, at bare fordi hun ikke er tilfreds med våbenloven, som folketingsflertallet har besluttet, så går hun ud og tager sig selv til rette. Det er en underkendelse af demokratiet, og det hører ikke til i ordnede samfund.

En våbenkriminel, en ungdomskriminel og en meget sort præst
Morten Messerschmidt ved åbenbart ikke, at man ikke skal underkende de demokratiske beslutninger. Er Morten Messerschmidt racistiske kriminalitet i overensstemmelse med med landets lov og ret, nej men Morten Messerschmidt er fuldstændig resistent over for sund fornuft. Og selv om jeg for lang tid siden advarede ham mod at komme i de kriminelle kredse, så begik han selv en alvorlig forbrydelse sammen med de andre unge ballademagere fra Dansk Folkeparti. Og han blev dømt og blev straffet og må nu leve med prædikatet ungdomskriminel og racist resten af livet. Tænk hvad der ikke kunne være blevet af ham, hvis han havde lytte til lidt fornuft. Nu er han endt i de kriminelle kredse i Dansk Folkeparti.
NB! Tankevækkende, at jeg allerede for knapt 4 år siden tænkte: Morten Messerschmidt er måske i virkeligheden en hykler!

Morten Messerschmidt i dårligt selskab
Morten Messerschmidt skal være glad for, at vi andre ikke som han tænker: "Folk der stiller sig op mod samfundet og demokratiet, de skal bare spules i havet."

Hør den ungdomskriminelle hykler Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti i Vi danskere er nogle kulsvin (DR P1 Debat 5. december 2008)

NB! Inden du evt. vil kritisere blogindlægget, så lyt til udsendelsen - det er stort set Morten Messerschmidts egne ord, jeg har brugt.

Espersen: Messerschmidt skal kultiveres (Berlingske.dk 10. december 2008)

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge
Jeg får røde og bestemt ikke socialistiske knopper, når jeg hører SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge snakke om prostitution. Magen til moralisme skal man da lede længe efter. Ydermere havde jeg så i dag den ubehagelige oplevelse at måtte give Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth 100 % ret i hans synspunkter. Jeg er ikke nogen ynder af hverken Kenneth Kristensen Berth eller Dansk Folkeparti, men han havde bare fuldstændig ret i sin sobre og velafbalancerede argumentation i en debatudsendelse på DR/P1 debat Hvor er venstrefløjens frisind?

Kenneth Kristensen Berth, DF
Pernille Vigsø Bagge siger blandt meget andet (sludder), ”at man ikke skal gøre menneskers kroppe til markedsobjekter, som man kan købe på linie med alt muligt andet” og, at hvis en køber en andens krop til en ydelse, så skal køberen straffes, at den enkeltes krop ikke kan bruges som "salgsvare", at det osse handler om "lighed og ulighed", og at de prostituerede sælger deres krop, fordi de "mangler penge".

Hvis man man virkelig accepterer Pernille Vigsø Bagges argumentation, ja så skulle det faktisk forbydes enhver arbejdsgiver at ansætte medarbejdere. Og mennesker, der kommer og køber min arbejdskraft, skulle straffes, fordi jeg har brug for at tjene penge og derfor er nødt til at sælge min krop i psykoterapiens og sexologiens tjeneste. Måske handler det i virkeligheden ikke om at sælge sin krop for Pernille Vigsø Bagge, men snarere om hvilken del af kroppen, man sælger en ydelse med. Jeg sælger mit hoved og nogen gange mine hænder og ja nogen gange det meste af kroppen. Kunne det handle om, at det er fordi de prostituerede sælger en ydelse via deres kønsorganer, at Pernille Vigsø Bagge agererer moralismens vogter – eller handler det om en religionsforstyrrelse?

At kalde Pernille Vigsø Bagge for "Venstrefløj" er en skændsel, det er som at høre en anakronistisk indremissionær. Velkommen tilbage Olfert Richard, er du reinkarneret som Pernille Vigsø Bagge?

OG til SF: Pernille Vigsø Bagge kan s’gu da ikke give udtryk for SF’s politik, vel?
Hvis SF virkelig vil prostitutionen til livs, hvorfor så ikke ganske enkelt forbyde prostitution og pornografi? Og hvis ikke, så arbejd for at forbedre de sociale forhold for de prostituerede, der har dårlige sociale forhold. Og fri for os for Pernille Vigsø Bagges anakronistiske hattedameri.

Hør debatudsendelsen her: Hvor er venstrefløjens frisind?
SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge
Kenneth Kristensen Berth, DF
Advarsels stempel mod ludere - En luders dagbog
Afkriminaliseret købesex en succes i New Zealand (Berlingske Tidende 09.06.2008)

Seksualpolitisk Forum
Sexarbejde - Talerør for sexarbejdere

SF’s hattedame Pernille Vigsø Bagge II (20. juni 2008)
Skinger Pernille Vigsø Bagge (1. december 2010)

Mørkemanden Ralf Pittelkow

Det kører helt rundt for mørkemanden Ralf Pittelkow
I en debatudsendelse på DR/P1 Debat: "Hårde Villy" kunne man få et indblik i den islamofobiske og paranoiske stemning, der må herske i hjemmet i Dragør hos mørkemanden Ralf Pittelkow og genfærdsminister Karen Jespersen.

Det er sør'me svært at høre forskel på Ralf Pittelkow og så andre rabiate mørkemænd f.eks. fra Hizb-ut-Tharir (som udsendelsen drejer sig om). Ralf Pittelkow og Hizb-ut-Tharir er lige højreekstremistiske i deres fobier - hvad enten det er demokratifobi eller islamofobi.


Mørkemanden Ralf Pittelkow kommer helt op i det sorte felt, mens han i hysteriform paranoia fråder over, at Villy Søvndal afviser Ralf Pittelkows islamofobiske sludder.

Villy klarede sig sig nu godt over for den frådende tidligere voldsdyrkende, leninistiske Ralf Pittelkow. Ralf Pittelkow kan snildt tage Mikael Jalvig og Søren Espersen i hånden, hvad angår antimuslimske udgydelser.

Hør mørkemanden Ralf Pittelkow her: DR/P1 Debat: "Hårde Villy"

Mørkemanden Ralf Pittelkow kunne nok have godt af at læse tegneren Carsten Graabæks begavede kommentar "Censur og ytringsfriheden" i Politiken (22.02.2008), som jeg derfor af altruistiske, pædogiske og mentalhygiejniske grunde refererer her:

"FOR NOGLE ÅR siden lancerede Lego en række nye figurer i deres Bionicle-program. Inspirationen til figurerne var hentet i traditionelle Maori-myter. Maorierne, New Zealands oprindelige befolkning, følte, at deres urgamle tro blev hånet og truede med at iværksætte en international boykot af Lego, hvis ikke koncernen trak figurerne tilbage. Det gjorde den så. Dengang lød ingen protester over, at et sart oprindeligt folk beskar legetøjgigantens ret til at drive fri næring.

Under en nylig debat om afviste asylansøgere kom en venstremand for skade at beklage sig over, at grønlandske MF’ere »kom ned fra indlandsisen« for at stemme om rent danske forhold. Grønlænderne følte sig krænkede, og venstremanden måtte undskylde sin lidt for friske udtalelse. Der lød ingen protester over at hans ytringsfrihed blev beskåret. Men da den muslimske verden følte sig kollektivt krænket over tolv Muhammedtegninger i vinteren 2006, gik medier, politikere og meningsdannere på barrikaderne i forsvar for ytringsfriheden.

Hvorfor nu denne forskel? Er oprindelige folk truede, og er muslimer truende, fordi der er så mange af sidstnævnte? Kan sårede følelser overhovedet true vores ytringsfrihed? Den er sikret i grundloven, ganske vist med visse begrænsninger, herunder den omdiskuterede, men sjældent anvendte blasfemiparagraf. En blasfemianmeldelse mod de tolv tegnere blev allerede i marts 2006 afvist af Rigsadvokaten, så her er ikke noget at komme efter. Hvorfor skal ytringsfriheden så forsvares så ihærdigt? Hvis en rocker truer et vidne til tavshed, krænker han så vidnets ’ytringsfrihed’? Næh, han føjer blot endnu et kriminelt forhold til sit synderegister.

Hvis der udstedes en dødstrussel mod en Muhammedtegner, må politiet efterforske sagen. Ytringsfriheden har ikke noget at gøre der. Hvorfor bliver den så alligevel indblandet? Det har nok at gøre med Jyllands-Postens oprindelige oplæg til hele affæren: Rygterne om selvcensur, udøvet af folk, som nødigt ville krænke muslimske, religiøse følelser. J-P hægtede projektet op på Kåre Bluitgens Muhammed-børnebog.

Det hed sig, at forfatteren ikke kunne finde en tegner, som under eget navn turde illustrere bogen. Det viste sig at være rent vås, men var altså godt nok som eksempel på selvcensur. Selvcensur er imidlertid ikke det modsatte af ytringsfrihed. Selvcensur forudsætter tværtimod ytringsfrihed. Pålægger man sig selv selvcensur, vælger man at holde sin kæft, når ordet ellers er frit. Det kan man have personlige, strategiske, politiske, religiøse, demagogiske eller økonomiske grunde til. Enhver avisredaktør kender til det; i en tid med sivende oplagstal må han eller hun dagligt pålægge avisen selvcensur ud fra hensyn til læsersmag, gratisaviser, politisk korrekthed og annoncetiltrækningskraft.

Kan det tænkes, at redaktører, politikere og meningsdannere, med hver deres dagsorden, har fundet sammen om at sætte ytringsfriheden på højkant i den ulykkelige Muhammedsag? Ytringsfriheden er juvelen blandt grundlovens mange fortrinlige rettigheder. Når den samlede muslimske verden retter sin vrede mod lille Danmark, forsvarer vi os med det pæneste, vi kan finde: ytringsfriheden.

PYT MED AT hele Muhammedaffæren startede med et fupnummer, og pyt med at ytringsfriheden slet ikke hører hjemme her. Vi fremviser den kønneste pige i klassen i håb om at score en høj karakter. Det oprindelige Muhammedprojekt drejede sig om noget ganske andet. Det skulle afprøves, om muslimer kan tåle »hån, spot og latterliggørelse«. Disse elementer er hjørnestenen i det danske lune, for kan du tåle mosten, er du én af vore egne.

Alle kender til den gemytlige mobning som finder sted på vores arbejdspladser, og som tjener til at bekræfte fællesskabet hos dem, der altså kan tåle mosten. Fair nok.

De tolv tegnere løste opgaven på hver sin måde: Nogle ironiserede over islam, andre over selvmordsbombere, én over Jyllands-Posten, én over Kåre Bluitgen, én heroiserede profeten. Men ups. Rettroende muslimer viste sig at tage religiøse tabuer anderledes alvorligt, end vi bekvemmelighedskristne gør, og de kunne altså ikke tåle mosten. Det er vel også fair nok. Vi kunne have sagt okay, okay, okay, okay, nu ved vi det.

Dansk satire klarer sig sikkert lige så godt som hidtil uden at portrættere profeten. Vi lægger ham ind i mappen med alle de øvrige politiske korrektheder, som der ugentligt kommer et par nye af, uden at vi knyr (jvf. maorierne og indlandsisen). Her kunne affæren være sluttet i al mindelighed og upåagtethed, hvis ikke medierne partout skulle ophøje tegningerne til en principsag om »ytringsfrihed«.

Irans præsident Ahmadinejad vejrede morgenluft og udskrev en tegnekonkurrence om holocaust og udfordrede Jyllands-Posten til at offentliggøre bidragene, når avisen nu brystede sig af sin ytringsfrihed. Efter nogen fumlen valgte J-P at afslå. Klogt nok ud fra et redaktionelt synspunkt, for hvad kunne man dog ikke risikere at skulle publicere af grov antisemitisme, men Ahmadinejad ramte plet: Hertil og ikke længere gik altså J-Ps »ytringsfrihed«.

Holocaust er af indlysende grunde en ukrænkelig helligdom i europæisk bevidsthed, og vi tåler ikke at den hånes, lige som rettroende muslimer ikke tåler, at profeten hånes.

Hvis blot Ahmadinejad havde været et sympatisk menneske, havde vi måske funderet over hans præcise tackling. Men vi fortsatte tappert kampen mod den selvcensur, han netop havde påvist, at vi selv udøvede, og vi kaldte den (og kalder den gudhjælpemig stadig) »kampen for ytringsfrihed«.

Medier, politikere og meningsdannere spiller hasard med de tolv tegneres liv. Så længe man fortsat himler op om »ytringsfrihed«, skubber man de tolv frem i forreste skudlinje. Ytringsfrihed blev af tre enfoldige islamister opfattet som synonymt med forhånelse af profeten, og for at komme ytringsfriheden til livs planlagde de mord på Kurt Westergaard."


Har du lyst til at sætte dig yderligere ind i mørkemanden Ralf Pittelkows og genfærdsminister Karen Jespersens paranoiske og islamofobiske univers kan denne artikel anbefales: Rune Engelbreth Larsen: Blacklisted af Ralf Pittelkow & Karen Jespersen

Er Mikael Jalvig fascist?

Stærk mand
I en debatudsendelse med Kim Andersen (V) på DR1/debat hævder Mikael Jalvig (såkaldt liberal), at muslimer ikke er mennesker. Mikael Jalvig siger i udsendelsen: "det er iøvrigt en synderlig betegnelse - unge mennesker - det er unge muslimer ...". Hvor har vi hørt den slags udtalelser før? Nazisterne betragtede f.eks. ikke jøderne som mennesker. Hvordan kan sådan et anakronisk fortidslevn af en svovlsydende undergangsmørkemand dog være ansat på den gamle tante? Er det en stærk mand Mikael Jalvig ønsker sig, f.eks. en ny Mussolini, der kan sende de unge balladeknægte til Hans Ø i Ishavet? Mikael Jalvig er trods sin unge alder (f. 1968) ikke fulgt med ind i det 21. århundrede, han befinder sig i 1930'ernes racistiske sump. Send Mikael Jalvig til afkøling langt fra Danmark.

Her kan Mikael Jalvig sidde og se om hans ord virker
Hør det selv her: Sejler regeringens retspolitik?

Med skam at melde, så må jeg tilstå, at Venstres lidt småtumpede Kim Andersen i modsætning til Mikael Jalvig faktisk lyder ret fornuftig. Men det skal der måske heller ikke meget til!