"SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på. Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.
UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige, fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.
FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.
ER man bare nogenlunde bevandret i menneskehedens historie, vil man vide, at sex for penge har været forbudt i lange perioder og i mange lande, men derimod tilladt i andre, og at det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre, at der var mindre prostitution, når den var forbudt, end når den var tilladt. Man behøver ikke at »gå ind for« prostitution for at begribe, at erhvervet ikke kan udryddes; det er ikke uden grund, man taler om verdens ældste erhverv. Det har været med os i mange årtusinder, og det vil altid være med os. Det, man kan ændre på, er betingelserne for erhvervets udøvelse. Og det vil Socialdemokraterne så gøre igen igen.
ÅBENBART har man glemt, hvorfor at det lige var, at man i sin tid legaliserede prostitution og koncentrerede sig om at retsforfølge alfonserne. Det gjorde man, fordi de prostitueredes retsløse stilling gjorde dem til lette, ja, endda taknemlige, ofre for bagmænd, der tilbød beskyttelse mod passende betaling. Tilsyneladende er Sverige tilbage i netop den situation, efter at man har kriminaliseret prostitutionskunderne; den synlige gadeprostitution er faldet med 90 procent, og kvinder og drenge i prostitutionsmiljøet er rykket indenfor hos »beskyttere«. De svenske undersøgelser siger ligeud, at de ikke tør gætte på, om den samlede prostitution er gået op eller ned. Men at den er blevet hemmelig, dét er helt sikkert.
EN fornyet kriminalisering af prostitutionen er altså en ren og skær kosmetisk affære; der vil se pænere ud i det offentlige rum. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive pænere i de rum, hvor alfonser lejer kvinder ud, eller i de rum, hvor fattige kvinder fra andre lande sælger en af de få ting, de ejer, og som kan gøres i penge. Eller i de rum, hvor danske kvinder, der hellere vil sælge sex uden følelser end omvendt, har deres egen erhvervsvirksomhed. Som de fleste erhverv er prostitutionen naturligvis mangeartet, og det er rent hykleri, når Socialdemokraterne foregiver, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er det eneste, der kan modvirke slavearbejde i sexindustrien. Slavearbejde er i forvejen på det strengeste forbudt; man kunne bare håndhæve loven. At man vil afstive et forbud, der tilsyneladende ikke virker, ved at indføre nogle flere forbud, er bare symptomatisk for den tiltro til magi, der hærger nutiden.
DØDSSYND eller normalt erhverv? I virkeligheden er det her, sagens kerne befinder sig, og slet ikke i spørgsmålet om de udenlandske kvinder, hvis elendigheder ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende energi i praktiseringen af lovgivningen. Ved pornografiens frigivelse for 40 år siden var sex sjovt og sundt. I 70erne blev sex en selvfølgelighed for i 1980erne at blive livsfarlig. I dag er vi så tilbage i Victoriatiden, hvor sex er for fin en ting til at slå om sig med til højre og venstre eller bruge til at skaffe sig penge eller andre fordele. Og akkurat som dengang er moralisterne blinde for de talløse andre offentlige og private erhverv, hvor folk sælger deres sjæl - eller i hvert fald simulerer.
A.K."
NB! Billedet fra handiedan fandt jeg på En luders dagbog
------
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
