"Man kan ikke få samfundet til at hænge sammen med fantasilliarder," siger Henrik Sass Larsen i dagens Politiken. (9. juli 2012)
Jamen, hvor har manden dog fået den kløgt fra?
Viser opslag med etiketten socialdemokratiet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten socialdemokratiet. Vis alle opslag
9. juli 2012
10. oktober 2011
Psykoterapi og sexarbejdere
Jeg har skrevet en kronik til dagbladet Information om emnet:
Urimelig jagt på vores lyster
Hvis S og SF får held til at forbyde sexkøb, vil det ramme alle fra 35-årige usikre jomfruer over nysgerrige med forbudte sexfantasier til autister uden sexliv. Det er synd og skam, for prostituerede er gode støtter for mennesker med knuder i sexlivet.
Læs kronikken her:
Urimelig jagt på vores lyster
Urimelig jagt på vores lyster
Hvis S og SF får held til at forbyde sexkøb, vil det ramme alle fra 35-årige usikre jomfruer over nysgerrige med forbudte sexfantasier til autister uden sexliv. Det er synd og skam, for prostituerede er gode støtter for mennesker med knuder i sexlivet.
Læs kronikken her:
Urimelig jagt på vores lyster
6. maj 2011
Købesexforbud
Som frisindet socialist tænker jeg på, om forbudssocialisterne har overvejet, at et forbud mod købesex vil lukke samtlige sædbanker i Danmark. Sædbanker som Cryos lever jo i den grad af købesex, hvor unge mænd prostituerer sig for nogle håndører. Fattige studerende, der af sociale grunde må levere seksuelle ydelser for at få til dagen og vejen. Unge mænd, som ikke endnu har overvejet alle de psykiske kvaler, som de sidenhen utvivlsomt vil få ved den tankeløse omgang med deres kønsorganer.
Cryos reklamerer for købesex:
The 'Sperm Bike' Carries Donor Samples to Fertility Clinics Around Copenhagen
10. november 2009
SEX-MYSTERIET
Chefredaktør Anne Knudsen, Weekendavisen havde den 2. oktober 2009 denne meget præcise leder, som jeg har valgt at citere i sin fulde længde, håber hun bærer over med mig - og ellers må hun jo tæve mig ved lejlighed.
Billedet er hentet fra handiedan
"SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på. Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.
UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige, fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.
FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.
ER man bare nogenlunde bevandret i menneskehedens historie, vil man vide, at sex for penge har været forbudt i lange perioder og i mange lande, men derimod tilladt i andre, og at det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre, at der var mindre prostitution, når den var forbudt, end når den var tilladt. Man behøver ikke at »gå ind for« prostitution for at begribe, at erhvervet ikke kan udryddes; det er ikke uden grund, man taler om verdens ældste erhverv. Det har været med os i mange årtusinder, og det vil altid være med os. Det, man kan ændre på, er betingelserne for erhvervets udøvelse. Og det vil Socialdemokraterne så gøre igen igen.
ÅBENBART har man glemt, hvorfor at det lige var, at man i sin tid legaliserede prostitution og koncentrerede sig om at retsforfølge alfonserne. Det gjorde man, fordi de prostitueredes retsløse stilling gjorde dem til lette, ja, endda taknemlige, ofre for bagmænd, der tilbød beskyttelse mod passende betaling. Tilsyneladende er Sverige tilbage i netop den situation, efter at man har kriminaliseret prostitutionskunderne; den synlige gadeprostitution er faldet med 90 procent, og kvinder og drenge i prostitutionsmiljøet er rykket indenfor hos »beskyttere«. De svenske undersøgelser siger ligeud, at de ikke tør gætte på, om den samlede prostitution er gået op eller ned. Men at den er blevet hemmelig, dét er helt sikkert.
EN fornyet kriminalisering af prostitutionen er altså en ren og skær kosmetisk affære; der vil se pænere ud i det offentlige rum. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive pænere i de rum, hvor alfonser lejer kvinder ud, eller i de rum, hvor fattige kvinder fra andre lande sælger en af de få ting, de ejer, og som kan gøres i penge. Eller i de rum, hvor danske kvinder, der hellere vil sælge sex uden følelser end omvendt, har deres egen erhvervsvirksomhed. Som de fleste erhverv er prostitutionen naturligvis mangeartet, og det er rent hykleri, når Socialdemokraterne foregiver, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er det eneste, der kan modvirke slavearbejde i sexindustrien. Slavearbejde er i forvejen på det strengeste forbudt; man kunne bare håndhæve loven. At man vil afstive et forbud, der tilsyneladende ikke virker, ved at indføre nogle flere forbud, er bare symptomatisk for den tiltro til magi, der hærger nutiden.
DØDSSYND eller normalt erhverv? I virkeligheden er det her, sagens kerne befinder sig, og slet ikke i spørgsmålet om de udenlandske kvinder, hvis elendigheder ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende energi i praktiseringen af lovgivningen. Ved pornografiens frigivelse for 40 år siden var sex sjovt og sundt. I 70erne blev sex en selvfølgelighed for i 1980erne at blive livsfarlig. I dag er vi så tilbage i Victoriatiden, hvor sex er for fin en ting til at slå om sig med til højre og venstre eller bruge til at skaffe sig penge eller andre fordele. Og akkurat som dengang er moralisterne blinde for de talløse andre offentlige og private erhverv, hvor folk sælger deres sjæl - eller i hvert fald simulerer.
A.K."
NB! Billedet fra handiedan fandt jeg på En luders dagbog
------
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
"SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på. Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.
UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige, fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.
FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.
ER man bare nogenlunde bevandret i menneskehedens historie, vil man vide, at sex for penge har været forbudt i lange perioder og i mange lande, men derimod tilladt i andre, og at det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre, at der var mindre prostitution, når den var forbudt, end når den var tilladt. Man behøver ikke at »gå ind for« prostitution for at begribe, at erhvervet ikke kan udryddes; det er ikke uden grund, man taler om verdens ældste erhverv. Det har været med os i mange årtusinder, og det vil altid være med os. Det, man kan ændre på, er betingelserne for erhvervets udøvelse. Og det vil Socialdemokraterne så gøre igen igen.
ÅBENBART har man glemt, hvorfor at det lige var, at man i sin tid legaliserede prostitution og koncentrerede sig om at retsforfølge alfonserne. Det gjorde man, fordi de prostitueredes retsløse stilling gjorde dem til lette, ja, endda taknemlige, ofre for bagmænd, der tilbød beskyttelse mod passende betaling. Tilsyneladende er Sverige tilbage i netop den situation, efter at man har kriminaliseret prostitutionskunderne; den synlige gadeprostitution er faldet med 90 procent, og kvinder og drenge i prostitutionsmiljøet er rykket indenfor hos »beskyttere«. De svenske undersøgelser siger ligeud, at de ikke tør gætte på, om den samlede prostitution er gået op eller ned. Men at den er blevet hemmelig, dét er helt sikkert.
EN fornyet kriminalisering af prostitutionen er altså en ren og skær kosmetisk affære; der vil se pænere ud i det offentlige rum. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive pænere i de rum, hvor alfonser lejer kvinder ud, eller i de rum, hvor fattige kvinder fra andre lande sælger en af de få ting, de ejer, og som kan gøres i penge. Eller i de rum, hvor danske kvinder, der hellere vil sælge sex uden følelser end omvendt, har deres egen erhvervsvirksomhed. Som de fleste erhverv er prostitutionen naturligvis mangeartet, og det er rent hykleri, når Socialdemokraterne foregiver, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er det eneste, der kan modvirke slavearbejde i sexindustrien. Slavearbejde er i forvejen på det strengeste forbudt; man kunne bare håndhæve loven. At man vil afstive et forbud, der tilsyneladende ikke virker, ved at indføre nogle flere forbud, er bare symptomatisk for den tiltro til magi, der hærger nutiden.
DØDSSYND eller normalt erhverv? I virkeligheden er det her, sagens kerne befinder sig, og slet ikke i spørgsmålet om de udenlandske kvinder, hvis elendigheder ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende energi i praktiseringen af lovgivningen. Ved pornografiens frigivelse for 40 år siden var sex sjovt og sundt. I 70erne blev sex en selvfølgelighed for i 1980erne at blive livsfarlig. I dag er vi så tilbage i Victoriatiden, hvor sex er for fin en ting til at slå om sig med til højre og venstre eller bruge til at skaffe sig penge eller andre fordele. Og akkurat som dengang er moralisterne blinde for de talløse andre offentlige og private erhverv, hvor folk sælger deres sjæl - eller i hvert fald simulerer.
A.K."
NB! Billedet fra handiedan fandt jeg på En luders dagbog
------
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
26. september 2009
Sex, straf og socialdemokratisk forbudsparti
Torben Lund, tidl. sundhedsminister for Socialdemokraterne har følgende kommentar i Berlingske Tidende:
Sex, straf og socialdemokratisk forbudsparti
Nu vil den socialdemokratiske ledelse så også kriminalisere de mænd, der får tilfredsstillet deres seksuelle behov ved at gå til prostituerede. Socialdemokraterne udvikler sig mere og mere til et rendyrket forbudsparti.
Et par eksempler:
Minimumsstraf på syv dages fængsel til mennesker, der måtte have en fiskekniv, et håndværktøj, en køkkenkniv, en spejderkniv eller en hobbykniv liggende i bilen. De komiske, men også dybt tragiske følger af dette stupide politiske arbejde har vi set i rigt mål i de seneste uger.
De konservatives forslag om forbud mod brug af burka fik helhjertet tilslutning fra Socialdemokraternes ledelse. Kun klarsynet hos Grundlovens fædre reddede os for endnu en hovedløs lovgivning.
Nu er turen så kommet til de liderlige (ægte)mænd, der afhængig af liderlighedens omfang kan se frem til et kortere eller længere ophold bag tremmer.
De socialdemokratiske døtre af dronning Victoria fremhæver altid den østeuropæiske kvindehandel for at legitimere deres kamp. Og naturligvis skal ingen kvinder eller mænd tvinges til sex imod deres vilje. Men hvorfor koncentrerer man sig så ikke om det problem? Hvorfor bruger man ikke politiets resurser på at jagte de skruppelløse mennesker, der står bag menneskehandlen.
I stedet bruges resurserne på at jagte forhutlede og syge narkomaner, på at jagte unge, der protesterer imod vores konforme samfund og på at jagte de mennesker, der forsøger at hjælpe irakiske asylsøgere fra tortur og død i det irakiske helvede, som vi selv har været med til at skabe.
Erfaringerne fra Norge og Sverige viser tydeligt, at en kriminalisering af sexkunder bringer de prostituerede fra asken i ilden. Den rimeligt åbne prostitution forsvinder, og der skabes et mørkelagt brutalt prostitutionsmiljø. Er det virkeligt en hjælp til de prostituerede?
Også de kvinder, der har valgt salg af sex som en levevej eller et supplement til at klare de daglige leveomkostninger, tvinges med et forbud imod betaling for sex til at gå endnu mere under jorden.Helt grundlæggende kunne man også stille spørgsmålet: Hvorfor må kvinder og mænd egentlig ikke tjene penge på at sælge sex? Vi accepterer, at mennesker tjener penge på deres krop i modebranchen, pornobranchen, kosmetikindustrien, sportsindustrien – alle mulige steder. Er det virkelig samfundets opgave at forbyde mennesker at finde en levevej ved at sælge en seksuel ydelse? Liderlighed og sex er nok mere menneskelige urinstinkter end den afholdenhed og puritanisme, som religiøse og andre moralister gerne vil trække ned over hovedet på os.
Ifølge en videnskabelig undersøgelse har 14 procent af alle mænd søgt seksuel tilfredsstillelse hos kvinder mod betaling. Det er hver syvende mand, og det reelle antal er utvivlsomt meget større. Jeg har en stærk fornemmelse af, at ønsket om kriminalisering af (ægte)mænd, der går til prostituerede for at få dækket deres seksuelle behov, ikke bæres af en dybtfølt omsorg for de prostituerede. De ufrivilligt prostituerede kunne man hjælpe på talrige måder, hvis man ville. Men de forfølges tværtimod for socialt bedrageri og skatteunddragelse, og udenlandske prostituerede udvises og kastes uden skånsel i armene på deres bagmænd.
Nej – ønsket om kriminalisering af mænd, der går til prostituerede, er båret af en skøn blanding af politisk korrekthed, magtesløshed og frygt for, hvad utilfredsstillede og eventyrlystne (ægte)mænd kan finde på.
Kan nogen i øvrigt forklare, hvordan man kan kriminalisere mennesker, der køber en lovlig ydelse? Hvis man vil forbyde mennesker at købe en seksuel ydelse, er man da nødt til at gøre ydelsen ulovlig – altså gøre det ulovligt at have sex med et andet menneske mod betaling i kontanter eller naturalier. Er Socialdemokraterne klar til at kriminalisere de prostituerede?
På S-kongressen i den kommende weekend skal kriminalisering af mænd, der søger tilfredsstillelse hos prostituerede, behandles. Kongresser giver traditionelt et godt marked for prostituerede. Men de prostituerede i Ålborg går formentlig en kummerlig weekend i møde. Og for de kongresdelegerede, der alligevel ikke kan modstå fristelsen, vil det nok være klogt i år at iføre sig burka.
Læs debatten på Berlingske.dk: Sex, straf og socialdemokratisk forbudsparti (Berlingske 26. september 2009)
Leny Malacinski:Ludere er også en slags kvinder (Berlingske 27. september 2009)
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
------
Måske var dette en idé for Mette Frederiksen, Villy Søvndal, Balder Mørk Andersen og andre puritanske tilhængere af forbud mod køb af sexuelle ydelser: Polen vil kastrere sexforbrydere (phk)
8. september 2008
Socialdemokratiske drengerøve
Den socialdemokratiske drengerøv, integrationsborgmester Jakob Hougaard, vil oprette et såkaldt "demokratikontor", hvor til såkaldte "ekstremistiske" drengerøve skal indberettes, hvis de gør noget Jakob ikke kan lide. Hvorfor ikke tone rent flag, og så kalde det et socialdemokratikontor, hvor til alle, der ikke er socialdemokrater, skal anmeldes?
En anden socialdemokratisk drengerøv, Århusborgmesteren Nicolaj Wammen, er meget, meget modig og kalder Hells Angels for "tudefjæs". Jamen er det ikke politisk tæft og kløgt, der vil noget? Sikken en stor, stor mand, såååå stooor, som Dirch Passer siger i hoppegyngen.
Findes der ikke andet end drengerøve, babiedukker - og ekstremister i det parti? Nogen der kender lidt til DEMOKRATI!
Politiken: Tudefjæs
Abonner på:
Opslag (Atom)