PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG • (+45) 53 63 20 03
Medlem af Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter • Medlem af Dansk Forening for Klinisk Sexologi
19. januar 2012
Telefonsvareren
NB! Har du i perioden 1. september 2011 til ca. 15. januar 2012 indtalt en besked på min tlf.svarer, så har jeg ikke hørt din besked før nu. Min teleudbyder har haft en tlf.svarer på linien, som har overtrumfet min rigtige tlf.svarer. Det har jeg ikke haft kendskab til før nu. Jeg har nu besvaret alle opkald fra tlf.nr., der ikke er hemmelige. Jeg beklager miseren og tøv ikke med at ringe, hvis du stadig vil snakke med mig.
18. januar 2012
NemByrokrati
Jeg, Per Holm Knudsen (PHK), er selvstændig og har som så mange andre for nylig været nedlagt af en virus. Jeg har meldt mig syg og rask igen via NemRefusion.
Kommunen meddeler nu mig, PHK, at jeg, PHK, har meldt mig, PHK, rask, og at hvis jeg, PHK, er utilfreds med min, PHK’s, raskmelding af mig, PHK, så kan jeg, PHK, klage til kommunen over min, PHK’s, raskmelding af mig, PHK.
Jeg, PHK, føler mig fristet til at klage over min, PHK’s, raskmelding af mig, PHK.
------
Så har jeg klaget til Favrskov kommune:
Jeg, Per Holm Knudsen, skal hermed klage over, at Per Holm Knudsen meldte mig, Per Holm Knudsen, alt for tidlig rask. Jeg, Per Holm Knudsen, skulle først have været raskmeldt den 20/1-2012, da jeg, Per Holm Knudsen, stadig var syg af Roskildesyge og kunne risikere at smitte klienterne. Per Holm Knudsen sagde, at jeg, Per Holm Knudsen, skulle lette røven og se at komme på arbejde, ellers ville han, Per Holm Knudsen, nedlægge virksomheden. Det synes jeg, Per Holm Knudsen, ikke dels, at Per Holm Knudsen kan være bekendt, dels, at det er uhyre grove trusler Per Holm Knudsen dermed udsteder. Jeg, Per Holm Knudsen, mener ikke, at man skal udsætte andre for en så let smittende sygdom som Roskildesyge, men det er Per Holm Knudsen åbenbart totalt ligeglad med.
Med venlig hilsen
Per Holm Knudsen
Kopi sendt til Per Holm Knudsen
28. november 2011
Depressionsmedicin kan give hjertestop
Videnskab.dk skriver "Lykkepiller kan give hjertestop".
Det populære antidepressive middel Cipramil kan ifølge et nyt studie få hjertet til at slå ude af takt, så det i sjældne tilfælde går i stå. Lægemiddelstyrelsen ændrer nu sine anbefalinger til brugen af 'lykkepillerne'. Et nyt amerikansk studie har for nylig afsløret en hidtil ukendt potentiel farlig bivirkning ved Cipramil, som mange depressive danskere for øjeblikket bliver behandlet med. Omkring 178.000 danskere er i behandling med Cipramil og kopiudgaverne af dette lægemiddel, der alle rummer det virksomme stof Citalopram. Ifølge studiet kan Cipramil øge risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, der i yderste konsekvens kan føre til, at patienten besvimer, får hjerteflimmer og hjertestop. Studiet afslører få tilfælde af påvirket hjerterytme, som man frygter kan udvikle sig farligt, når man bruger store doser Cipramil. Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af det nye studie udsendt et brev til samtlige læger i Danmark. Brevet giver nye skrappe anbefalinger og påbud i brugen af Cipramil. I brevet angives betydeligt lavere grænser for, hvor høje doser Cipramil lægerne maksimalt må give patienterne. »Der er tale om en undersøgelse, hvor man har brugt den gængse metode til at afsløre effekten på hjertet. Vi anser undersøgelsen for at være af en god kvalitet. På den baggrund har vi valgt at sætte den anbefalede dosis ned,« siger Doris Irene Stenver, der er overlæge i afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen samt medlem af EU's bivirkningskomité, hvor beslutningen er truffet.Læs resten af artiklen her på Videnskab.dk: 'Lykkepiller' kan give hjertestop
Etiketter:
Cipramil,
depression,
depressionsmedicin,
hjertestop,
lykkepiller,
videnskab.dk
10. oktober 2011
Psykoterapi og sexarbejdere
Jeg har skrevet en kronik til dagbladet Information om emnet:
Urimelig jagt på vores lyster
Hvis S og SF får held til at forbyde sexkøb, vil det ramme alle fra 35-årige usikre jomfruer over nysgerrige med forbudte sexfantasier til autister uden sexliv. Det er synd og skam, for prostituerede er gode støtter for mennesker med knuder i sexlivet.

Læs kronikken her:
Urimelig jagt på vores lyster
Urimelig jagt på vores lyster
Hvis S og SF får held til at forbyde sexkøb, vil det ramme alle fra 35-årige usikre jomfruer over nysgerrige med forbudte sexfantasier til autister uden sexliv. Det er synd og skam, for prostituerede er gode støtter for mennesker med knuder i sexlivet.

Læs kronikken her:
Urimelig jagt på vores lyster
6. maj 2011
Købesexforbud

Som frisindet socialist tænker jeg på, om forbudssocialisterne har overvejet, at et forbud mod købesex vil lukke samtlige sædbanker i Danmark. Sædbanker som Cryos lever jo i den grad af købesex, hvor unge mænd prostituerer sig for nogle håndører. Fattige studerende, der af sociale grunde må levere seksuelle ydelser for at få til dagen og vejen. Unge mænd, som ikke endnu har overvejet alle de psykiske kvaler, som de sidenhen utvivlsomt vil få ved den tankeløse omgang med deres kønsorganer.

Cryos reklamerer for købesex:


The 'Sperm Bike' Carries Donor Samples to Fertility Clinics Around Copenhagen
4. april 2011
VÆRDISLUDDER

Endnu er det ikke lykkedes mig at finde én værdi, som er særegen for Danmark. En værdi man ikke osse kan finde i andre lande. "Danske værdier" er noget værdisludder af samme beskaffenhed som "sammenhængskraft".
Etiketter:
danske værdier,
sammenhængskraft,
værdisludder
3. april 2011
BEGREBSFORVIRRING


Ensretningsminister Søren Pind og tidl. udvisningsminister Bertel Haarder prøver i Politiken 24. marts 2011 at redde Søren Pind på målstregen med et nyt begreb "demokratisk assimilation", men jeg kan ærlig talt ikke se, at det de to ministre plædere for er assimilation, det er jo netop et udtryk for en eller anden grad af vellykket integration. At bruge USA som udtryk for "demokratisk assimilation" er da helt hen i vejret. Tværtimod assimilation så har de nye indbyggere i USA den grad undertrykt den oprindelige indianske kultur. Her er virkelig tale om alt andet end en demokratisk og vellykket assimilation, man kan end ikke snakke integration. Her er virkelig tale om kolonisation.

12. marts 2011
9. marts 2011
Den Hvide Pind - Søren Pind

Søren Pind ønsker stop for støtte til det danske mindretal i Tyskland, afskaffelse af sushi, franske vine, sharwama, udenlandske sprog i undervisningen, kristendommen, Armani tøj, EU, FN og den øvrige verden - det er assimilation! Dansk er bare det bedste!!!
Søren Pind er den berømte Hvide Pind!!!
Ny integrationsminister er imod integration (Politiken 8. marts 2011)
7. marts 2011
FOLKEBEVÆGELSEN FOR GRATIS SEX TIL ALLE

I en tid med voksende puritanisme, hvor Olfert Richards spøgelse huserer i blandt forbudssocialister, så har det været nødvendigt at stifte en ny folkebevægelse:
FOLKEBEVÆGELSEN FOR GRATIS SEX TIL ALLE
Folkebevægelsens altruistiske program lyder sådan:
••• For gratis sex til alle
••• For god og rigelig sex til alle
••• For seksuel mangfoldighed
••• For retten til at bestemme over egen krop
••• Elsk med din næste og med dig selv
••• Du er selv et levende bevis på seksualitet
••• Sex er sundt for legeme og sjæl

Tilslut dig FOLKEBEVÆGELSEN FOR GRATIS SEX TIL ALLE, vi findes på Facebook: FOLKEBEVÆGELSEN FOR GRATIS SEX TIL ALLE på Facebook
Abonner på:
Opslag (Atom)



