
Venstres svar på Marie-Antoinette Søren Pind er utilfreds med, at Jens Rohde (V) til en ny bog "Vejen til Irak" siger: »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig« og »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«. Mimosen Søren Pind vil i ytringsfrihedens hellige navn have Jens Rohde til at "trække citaterne tilbage". Det store spørgsmål er så bare, hvordan kan Jens Rohde trække dem tilbage? Det sagte er sagt, og det trykte er trykt. Og hvis han gør det, hvad sker der så med ytringsfriheden i Venstre? Jens Rohde siger ikke engang noget nyt, han siger bare, hvad vi alle ved i forvejen. Det er vel i grunden blot Søren Pind, der ikke kan sin Danmarkshistorie.

Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring (Politiken 27.09.08)
Pind: Rohde må trække citaterne tilbage (Politiken 28.09.08)
Venstre freder Jens Rohde i ophedet Irakdebat (Politiken 28.09.08)
Rohde nægter at trække i land (Politiken 29.09.08)
DF: Jens Rohde har fuldstændig ret om krig (Politiken 30.09.08)
Borgerlig opbakning til Rohde (Information 30.09.08)
----
Information skriver 30.09.08 i Lederen Godt brølt bl.a.:
"Der skal en god portion skuespiltalent til med dysterhed i stemmen at angribe en partifælle for at sige sandheden. Og bedre bliver det ikke, når man ser på, hvem der fører an i kritikken. Først og fremmest var det Jens Rohdes gamle rival fra København, Venstres udenrigsordfører Søren Pind - de to er kendt fra et blodigt internt Venstre-opgør i den storkreds, der senere blev omdøbt til Søndre Slagmark. Dernæst kom kritikken fra Kasper Elbjørn (V), som også stiller op til Europa-Parlamentet, og som med Jens Rohde ude i kulden vil forbedre sine egne chancer betydeligt."
Pind skød med tomt krudt mod Rodhe(Politiken 06.10.08)