I en pressemeddelelse 9.
marts 2015 med overskriften ”Der skal være en psykoterapeut på hver en skole”,
slår formanden Erik Wasli og næstformanden Allan Holmgren fra Dansk
Psykoterapeutforening til lyd for, at foreningens angiveligt 1.600 medlemmer
skal ansættes på landets (ca. 3.030) skoler.
Baggrunden for deres forslag
skulle være dels en bekymring for den mobning og radikalisering, som de mener
finder sted i de danske skoler, dels den aktuelle mangel på skolepsykologer i
nogle danske skoler.
Manglen på skolepsykologer
skyldes, at der ikke siden 2000 er uddannet cand. pæd. psych.’er. En langvarig
strid mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Århus Universitet om uddannelsen
til skolepsykolog er stadig ikke løst. KL og Danmarks Lærerforening har siden
krævet skolepsykologer med en læreruddannelse
som baggrund, og dette har Århus Universitet afvist at stå for. Stridspunktet
handler tilsyneladende mere specifikt om statsautorisation til psykolog.
Da de store årgange af lærere nu er ved at forlade skolerne, ja så forlader også et stort antal cand. pæd. psych’er skolerne. Konflikten om autorisation og uddannelsesnivo er tilsyneladende helt overset af de to ”veluddannede” psykoterapeuter, hvor af den ene (AH) endog er adjungeret professor ved CBS. Og det får dem til at foreslå, at Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer ansættes på skolerne, uanset hvilken uddannelsesmæssige baggrund de måtte have.
KL ønsker psykologisk uddannede lærere til at varetage funktionen som skolepsykologer. Her kunne de to ”veluddannede” psykoterapeuter – i stedet for at lade samtlige 1.600 medlemmer (sic!) befolke landets ca. 3.030 skoler – hvilket vel kun kan lade sig gøre ved personlighedsspaltning – have foreslået, at skoler med aktuel mangel på skolepsykolog kunne overveje at benytte sig af lærere med en 4 årig psykoterapeutisk videreuddannelse. Dem findes der en del af i Foreningen af Danske Psykoterapeuter, Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter og osse i Dansk Psykoterapeutforening. Det ville have været et logisk og adækvat forslag til det problem, nogle skoler p.t. har vedrørende skolepsykologer.
De to herrers analyse af voldens og radikaliseringens årsager er mildest talt amatøragtig og vidtløftig, og udsagnet ”Vold er skammens ansigt” kan vist kun give anledning til mystificeret hovedrysten. Vold anvendes jo f.eks. af statsmagten helt uden skamfølelser, og vold er præcist det modsatte af skam! Skam går ind ad i personen, og vold går ud ad fra en person mod andre – for at sige det meget kort.
Når de to psykoterapeuter ydermere mener, at skoleansatte psykoterapeuter skal agere ”holdningspoliti”: ”Elever med problemer i skolen skal aktivt opsøges ...”, så ligger det klart på den forkerte side af, hvad der er en etisk psykoterapeutisk praksis, og det har en ubehaglig snert af totalitær ideologi og overvågningssamfund.
Slutteligt skal jeg ikke undlade, at undre mig over, at netop dé to bestyrelsesmedlemmer i Dansk Psykoterapeutforening, der har været de mest aktive til massivt at mobbe andre bestyrelsesmedlemmer ud af bestyrelsen og ud af Dansk Psykoterapeutforening, pludselig mener, at der skal gøres en indsats mod mobning i skolen? Måske skulle de snarere få ansat et par skolepsykologer til at klare mobnings- og radikaliseringsproblemerne i Dansk Psykoterapeutforening, der til tider får Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse til at ligne en specialskole for svært adfærdsforstyrrede.
Hvordan de 1.600 ”veluddannede” psykoterapeuter i Dansk Psykoterapeutforening skulle kunne tackle skolernes mobningsproblemer, når de end ikke kan tackle mobningsproblemerne i deres egen forening, må stå hen i det uvisse.
Da de store årgange af lærere nu er ved at forlade skolerne, ja så forlader også et stort antal cand. pæd. psych’er skolerne. Konflikten om autorisation og uddannelsesnivo er tilsyneladende helt overset af de to ”veluddannede” psykoterapeuter, hvor af den ene (AH) endog er adjungeret professor ved CBS. Og det får dem til at foreslå, at Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer ansættes på skolerne, uanset hvilken uddannelsesmæssige baggrund de måtte have.
KL ønsker psykologisk uddannede lærere til at varetage funktionen som skolepsykologer. Her kunne de to ”veluddannede” psykoterapeuter – i stedet for at lade samtlige 1.600 medlemmer (sic!) befolke landets ca. 3.030 skoler – hvilket vel kun kan lade sig gøre ved personlighedsspaltning – have foreslået, at skoler med aktuel mangel på skolepsykolog kunne overveje at benytte sig af lærere med en 4 årig psykoterapeutisk videreuddannelse. Dem findes der en del af i Foreningen af Danske Psykoterapeuter, Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter og osse i Dansk Psykoterapeutforening. Det ville have været et logisk og adækvat forslag til det problem, nogle skoler p.t. har vedrørende skolepsykologer.
De to herrers analyse af voldens og radikaliseringens årsager er mildest talt amatøragtig og vidtløftig, og udsagnet ”Vold er skammens ansigt” kan vist kun give anledning til mystificeret hovedrysten. Vold anvendes jo f.eks. af statsmagten helt uden skamfølelser, og vold er præcist det modsatte af skam! Skam går ind ad i personen, og vold går ud ad fra en person mod andre – for at sige det meget kort.
Når de to psykoterapeuter ydermere mener, at skoleansatte psykoterapeuter skal agere ”holdningspoliti”: ”Elever med problemer i skolen skal aktivt opsøges ...”, så ligger det klart på den forkerte side af, hvad der er en etisk psykoterapeutisk praksis, og det har en ubehaglig snert af totalitær ideologi og overvågningssamfund.
Slutteligt skal jeg ikke undlade, at undre mig over, at netop dé to bestyrelsesmedlemmer i Dansk Psykoterapeutforening, der har været de mest aktive til massivt at mobbe andre bestyrelsesmedlemmer ud af bestyrelsen og ud af Dansk Psykoterapeutforening, pludselig mener, at der skal gøres en indsats mod mobning i skolen? Måske skulle de snarere få ansat et par skolepsykologer til at klare mobnings- og radikaliseringsproblemerne i Dansk Psykoterapeutforening, der til tider får Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse til at ligne en specialskole for svært adfærdsforstyrrede.
Hvordan de 1.600 ”veluddannede” psykoterapeuter i Dansk Psykoterapeutforening skulle kunne tackle skolernes mobningsproblemer, når de end ikke kan tackle mobningsproblemerne i deres egen forening, må stå hen i det uvisse.