28. december 2008

STOP DET ZIONISTISKE FOLKEMORD


STOP DET ZIONISTISKE FOLKEMORD!

7. december 2008

Morten Messerschmidt er en hyklerisk kriminel

En ekstremistisk ungdomskriminel racist

Når den unge ballademager og ungdomskriminelle racist Morten Messerschmidt fra det ekstremistiske parti Dansk Folkeparti med en fuldstændig perfid og herrenvolksagtig debatform skoser Tarjei Haaland fra Greenpeace for kriminalitet i en debatudsendelse på DR P1: Vi danskere er nogle kulsvin, så er den ungdomskriminelle Morten Messerschmidt blot en infam og lausig hykler.

Morten Messerschmidt lever i en eller anden fantasiverden, hvor han har en klar interesse i at være så obstruerende som muligt, hvor han bliver mere og mere outreret for at skabe opmærksomhed om sig selv fuldstændig som de andre ungdomskriminelle i Dansk Folkeparti. Og det er bare én ting ved Morten Messerschmidt, det er usmageligt og kommer i den grad i gennem i hans debatform.

Våbenkriminel taget på fersk gerning

Morten Messerschmidt glemmer vist, hvordan hans partileder Pia Kjærsgaard tog sig selv til rette og optrådte som våbenkriminel. Det er jo en total syg virkelighedsopfattelse og en syg demokratiopfattelse, at bare fordi hun ikke er tilfreds med våbenloven, som folketingsflertallet har besluttet, så går hun ud og tager sig selv til rette. Det er en underkendelse af demokratiet, og det hører ikke til i ordnede samfund.

En våbenkriminel, en ungdomskriminel og en meget sort præst

Morten Messerschmidt ved åbenbart ikke, at man ikke skal underkende de demokratiske beslutninger. Er Morten Messerschmidt racistiske kriminalitet i overensstemmelse med med landets lov og ret, nej men Morten Messerschmidt er fuldstændig resistent over for sund fornuft. Og selv om jeg for lang tid siden advarede ham mod at komme i de kriminelle kredse, så begik han selv en alvorlig forbrydelse sammen med de andre unge ballademagere fra Dansk Folkeparti. Og han blev dømt og blev straffet og må nu leve med prædikatet ungdomskriminel og racist resten af livet. Tænk hvad der ikke kunne være blevet af ham, hvis han havde lytte til lidt fornuft. Nu er han endt i de kriminelle kredse i Dansk Folkeparti.
NB! Tankevækkende, at jeg allerede for knapt 4 år siden tænkte: Morten Messerschmidt er måske i virkeligheden en hykler!

Morten Messerschmidt i dårligt selskab

Morten Messerschmidt skal være glad for, at vi andre ikke som han tænker: "Folk der stiller sig op mod samfundet og demokratiet, de skal bare spules i havet."

Hør den ungdomskriminelle hykler Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti i Vi danskere er nogle kulsvin (DR P1 Debat 5. december 2008)

NB! Inden du evt. vil kritisere blogindlægget, så lyt til udsendelsen - det er stort set Morten Messerschmidts egne ord, jeg har brugt.

Espersen: Messerschmidt skal kultiveres (Berlingske.dk 10. december 2008)

30. november 2008

SINDELAGSKONTROL

Hans Jørgen Bonnichsen

Dansk Folkeparti fortsætter sin hetz mod tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen. I Politiken (30.11.2008) citeres Peter Skaarup (DF) for, at Hans Jørgen Bonnichsens udtalelser i forskellige sager er at sammenligne med Frank Grevil overtrædelse af tavshedspligten - underforstået, at Hans Jørgen Bonnichsen har begået noget kriminelt. Peter Skaarup (DF), der i denne sag optræder som et lige så perfidt røvhul som Pia Kjærsgaard, undlader dog at sigte Hans Jørgen Bonnichsen direkte ved at sige, at Hans Jørgen Bonnichsen måske eller måske ikke har overtrådt sin tavshedspligt.
Dansk Folkepartis perfide angreb på Hans Jørgen Bonnichsen er et klart udtryk for den sindelagskontrol partiet ønsker overfor folk, der ikke er enige med Dansk Folkeparti. Føj for Satan! Dansk Folkeparti ér et fascistisk parti!

Er Peter Skaarup fascist - formenligt - men måske ikke!


Man kan kun håbe, at Hans Jørgen Bonnichsen gider tage en sag på æreskrænkelser mod Peter Skaarup og hans forblommede sigtelser om, at Hans Jørgen Bonnichsen har optrådt kriminelt.

DF sammenligner Bonnichsen med Grevil (Politiken 30.11.2008)
Bonnichsen: DF fører smædekampagne (Politiken 30.11.2008)
Oppositionen: Brian M. må stoppe DF(Politiken 01.12.2008)
Professorer bakker Bonnichsen op(Politiken 01.12.2008)

Pia Kjærsgaard er et perfidt røvhul (Blog)

At den forvorpne spejderdreng Brian Mikkelsen kører den samme melodi, gør ikke sagen mindre uskøn, men der kan man trods alt sige, at Brian Mikkelsen jo så afgjort er ikke den skarpeste kniv i hos de konservative, og det er trods alt en slags undskyldning.

Justitsministeren vil ikke politianmelde PET-chef (Politiken 29.11.2008)
Infamt - Når justitsministeren insinuerer (Politiken 29.11.2008 - Leder)
V: Stop forfølgelsen af tidligere PET-chef (Berlingske 01.12.2008)

25. november 2008

Omskæring af drenge


Debatten om omskæring, eller skal vi egentlig ikke kalde det, lemlæstelse af små drenge er kommet op igen efter efter, at en række kritikere - herunder formændene for Det Etiske Råd og Børnerådet - i Kristeligt Dagblad kritiserede den religiøse praksis, hvor otte dage gamle jødiske spædbørn samt muslimske drenge får fjernet forhuden.

Debatten var også oppe at vende i forbindelse debatten om skæring af piger i 2002-2003.

Jeg lavede den gang en større hjemmeside med materiale og henvisninger, og det er nok på sin plads at henvise til den igen:

NEJ TIL OMSKÆRING AF BØRN
- BÅDE PIGER OG DRENGE
- JA TIL SEKSUEL INTEGRITET !!!


Du vil gøre HVAD med min penis?


Politikere: Lup på omskæring af drenge (JylllandsPosten 18.11.2008)
Skal drenge omskæring forbydes? (DR P1 Debat 25. nov. 2008)

23. november 2008

Botox og lammede følelser

Weekendavisen havde den 14. november 2008 en interessant artikel om, at "Kvinder, der har fået deres pandeparti lammet med et botoxlignende stof, har svært ved at genkende vrede ansigter, viser ny forskning. Det skyldes det enkle faktum, at botox svækker deres evne til at mime andre menneskers vrede ansigtsudtryk."



Artiklen der hedder Lammende skønhed er skrevet af Annette K. Nielsen og slutter med følgende tankevækkende: "Haslingers forsøg tyder på, at kosmetiske botoxbehandlinger, foruden at lamme folks ansigter, lammer deres evne til at forstå, hvad andre mennesker føler. Så spørgsmålet er ganske enkelt, om vi ved at kappe forbindelsen mellem ansigt og hjerne også kapper vigtige sociale forbindelser mellem mennesker?"

Læs den fulde artikel her: Annette K. Nielsen: Lammende skønhed, Weekendavisen
eller på Annette K. Nielsens egen blog

Man kan jo diskutere om, det så hjalp denne kvinde?
Min oplevelse er, at hun er udtryksløs.


Bivirkninger ved botulinumtoksin, Lægemiddelstyrelsen

17. november 2008

Pia Kjærsgaard er et perfidt røvhul


Jeg kan ligeså godt tale rent ud af posen: Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er et perfidt røvhul. Når jeg skriver det, så skyldes det, Dansk Folkepartis overvrisses voldsomt perfide angreb på Hans Jørgen Bonnichsen tidl. chef for PET i et ugebrev Pensionisten Bonnichsen.

I den forbindelse er det værd at erindre, at Pia Kjærsgaard har domme for, at man må kalde hende for både racist og landsforræder. Sindelagskontrol er et af Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis helt store ønsker. Dansk fascisme?

Pia K. vil undersøge tidl. PET-chef(Politiken 17.11.2008)
Tidligere PET-chef: Undersøg mig bare (Politiken 17.11.2008)
Brian M. giver kold skulder til Pia K. (Politiken 18.11.2008)
Pia Kjærsgaard vil ikke finde sig i justitsministerens »automatsvar« (Politiken 18.11.2008)

30. oktober 2008

Hæmningsløs ytringsfrihed


Journalisten og forfatteren Gretelise Holm skriver i en forfriskende og sylespids kommentar i Information:

Lad os dog alle sammen kalde spader for spader

Hun fortsætter:
"Anders Fogh Rasmussens regering har som bekendt gjort den hæmningsløse og hadefulde ytringsfrihed til en dansk kerneværdi, som vi vil dø og dræbe for overalt i verden.

De skal alle lære at tåle vores hån, spot og latterliggørelse, skal de.

For nylig har nogle af regeringens markante medlemmer været på barrikaderne for at fastholde denne enestående danske værdi.

Det kom sig af, at Politiets Efterretningstjeneste (PET - af alle landets venstresnoede organisationer!) henstillede at man fandt den politiske kammertone og nedtonede forbindelsen mellem islamisme og terror. Anbefalingen blev fremsat i en analyse med titlen Sprogbrug og terror."

Læs fortsættelsen på Information: Hæmningsløs ytringsfrihed

Min kommentar er: Godt gået Gretelise, fortsæt med at kalde spaderne for spader, de fortjener det.

Barack Obamas 30 minutter

Barack Obamas 30 minutter 29. oktober 2008



Barack Obama
Obamas gigantiske tv-reklame får topkarakter(Politiken)

25. oktober 2008

Befrielse


Mogens Camre, MEP (DF) skriver i Politiken 23.10., at han ikke kræver muslimer fuldstændig udrenset af Danmark. Derimod ønsker han at befri muslimerne for politisk islam. Aha! Det må vel så svare til at befri de kristne for Kristendemokraterne og danskerne for Dansk Folkeparti?

20. oktober 2008

17. oktober 2008

Frokost med mor

McCains tunge

Den republikanske præsidentkandidat John McCains tunge har sit helt eget liv i valgkampen.






Nogle ser ham som en gekko/lizard, her Dr. Stephen T. Colbert fra tv-programmet The Colbert Report




En har talt 70 gekkotungebevægelser ved den første tv-debat


Her tungen inde, men fingeren fremme.


McCain kan ikke holde masken (Politiken 17.10.2008)
McCain til Letterman: Jeg kvajede mig (Politiken 17.10.2008)
USA går 'Joe Blikkenslager'-amok (Politiken 17.10.2008)
McCain kæmper for at holde trit med Obama (Politiken 16.10.2008)
Obama vandt duel mod offensiv McCain (Politiken 16.10.2008)
Analyse: McCain er i alvorlig knibe (Politiken 16.10.2008)
Obama til sine støtter: Slap af (Politiken 16.10.2008)

12. oktober 2008

6. oktober 2008

Caldonia


Ikke så tosset spillet alderen taget i betragtning.

28. september 2008

Søren forstår ikke en Pind


Venstres svar på Marie-Antoinette Søren Pind er utilfreds med, at Jens Rohde (V) til en ny bog "Vejen til Irak" siger: »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig« og »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«. Mimosen Søren Pind vil i ytringsfrihedens hellige navn have Jens Rohde til at "trække citaterne tilbage". Det store spørgsmål er så bare, hvordan kan Jens Rohde trække dem tilbage? Det sagte er sagt, og det trykte er trykt. Og hvis han gør det, hvad sker der så med ytringsfriheden i Venstre? Jens Rohde siger ikke engang noget nyt, han siger bare, hvad vi alle ved i forvejen. Det er vel i grunden blot Søren Pind, der ikke kan sin Danmarkshistorie.



Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring (Politiken 27.09.08)
Pind: Rohde må trække citaterne tilbage (Politiken 28.09.08)
Venstre freder Jens Rohde i ophedet Irakdebat (Politiken 28.09.08)
Rohde nægter at trække i land (Politiken 29.09.08)
DF: Jens Rohde har fuldstændig ret om krig (Politiken 30.09.08)
Borgerlig opbakning til Rohde (Information 30.09.08)

----

Information skriver 30.09.08 i Lederen Godt brølt bl.a.:
"Der skal en god portion skuespiltalent til med dysterhed i stemmen at angribe en partifælle for at sige sandheden. Og bedre bliver det ikke, når man ser på, hvem der fører an i kritikken. Først og fremmest var det Jens Rohdes gamle rival fra København, Venstres udenrigsordfører Søren Pind - de to er kendt fra et blodigt internt Venstre-opgør i den storkreds, der senere blev omdøbt til Søndre Slagmark. Dernæst kom kritikken fra Kasper Elbjørn (V), som også stiller op til Europa-Parlamentet, og som med Jens Rohde ude i kulden vil forbedre sine egne chancer betydeligt."

Pind skød med tomt krudt mod Rodhe(Politiken 06.10.08)

18. september 2008

Danske normer og værdier?

Udlændinge"service"
Ryesgade 53
2100 København Ø


Af TV2-Nyheder d.d. kl. 19:00 fremgår det, at Udlændige"service" har afslået en familiesammenføring med henvisning til, at en 13-årig dreng ikke ville kunne opnå "danske normer og værdier".

Da jeg er 5. generationsindvandrer og ikke ved, hvad disse "danske normer og værdier" indeholder eller indebærer, skal jeg bede "servicen" om at tydeliggøre disse for mig, da jeg nu frygter at blive udvist af Danmark. Jeg har hverken har kendskab til eller forståelse for, at der skulle findes noget, der er fælles "danske normer og værdier". Med min udenlandske baggrund kan jeg jo have misforstået noget.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
http://www.psyx.dk

-------



1. november 2008

Til Per

Som du kan læse på vores hjemmeside, er det et begreb, der dækker over dansk kultur bredt som fx demokrati og ligestilling. Ifølge loven skal vi bl.a. se på længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet. Hvis forældre fx helt bevidst holder barnet i hjemlandet i de første syv skoleår, vil barnet alt andet lige være ringere stillet i forhold til en vellykket integration i dansk kultur, end hvis barnet allerede inden skolealderen blev familiesammenført til den herboende forælder.

Mange venlige hilsner
Udlændingeservice
familiesammenforing@us.dk

-------

3. november 2008

Til Udlændinge"service" / Familiesammenføring

Tak for svaret, som jeg desværre ikke blev klogere af. Jeg har søgt på hjemmesiden Ny i Danmark - den officielle portal for udlændinge og integration på "danske værdier", men fandt ikke noget om danske værdier - altså noget der er i modsætning til f.eks. belgiske, franske, indiske, rwandiske osv. værdier - derimod stod der noget om "universelle værdier som demokrati, frihed, ligestilling m.v." - eller som det jo må hedde multikulturelle værdier.

Hvis jeg skal følge logikken i svaret, så betyder det, at jo ældre man er, jo sværere bliver integrationen, men det modbevises jo faktisk af den danske dronningefamilies medlemmer? Det måtte osse betyde, at det vil være næsten umuligt at integrere børn, der f.eks. har gået på internationale skoler i udlandet, fordi deres forældre har arbejdet i udlandet f.eks. i udenrigstjenesten eller i EU?

Kunne "servicen"/Familiesammenføring ikke yde den service helt specifikt at beskrive, hvad der er danske normer og værdier - altså noget man ikke finder i andre lande eller samfund! Når man nu bruger "danske normer og værdier" som begrundelse for afslag. I følge jeres hjemmeside skulle begrundelsen vel snarere have været, at den 13-årige dreng ikke ville kunne opnå "universelle normer og værdier". Og det giver jo ikke rigtigt nogen mening!

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
5. generationsindvandrer
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
http://www.psyx.dk

16. september 2008

10. september 2008

Oh Jesus!

Ja sådan kan man jo også se på det!

9. september 2008

Ballonen

Hvor ender ens ballon, hvis man mister den?

8. september 2008

Socialdemokratiske drengerøve

Drengerøv 1

Den socialdemokratiske drengerøv, integrationsborgmester Jakob Hougaard, vil oprette et såkaldt "demokratikontor", hvor til såkaldte "ekstremistiske" drengerøve skal indberettes, hvis de gør noget Jakob ikke kan lide. Hvorfor ikke tone rent flag, og så kalde det et socialdemokratikontor, hvor til alle, der ikke er socialdemokrater, skal anmeldes?

Drengerøv 2

En anden socialdemokratisk drengerøv, Århusborgmesteren Nicolaj Wammen, er meget, meget modig og kalder Hells Angels for "tudefjæs". Jamen er det ikke politisk tæft og kløgt, der vil noget? Sikken en stor, stor mand, såååå stooor, som Dirch Passer siger i hoppegyngen.

Findes der ikke andet end drengerøve, babiedukker - og ekstremister i det parti? Nogen der kender lidt til DEMOKRATI!

Politiken: Tudefjæs

3. september 2008

Højreekstreministre angriber dansk imam

De 2 højreekstreministre genfærdsminister Karen Jespersen (V) og politurminister Brian Kristensen (C) synes, det er meget vigtigt at fremdrage den danske imam Abdul Wahid Petersens gamle synderegister, fordi imamen i Politiken har formastet sig til at spørge, om det er klogt af den højreekstremistiske og islamofobiske klub Trykkefrihedsselskabet at udgive en bog, Medinas Juvel, om Muhammed og en af hans koner, en bog, som et stort amerikansk forlag ikke vil udgive.

Genfærdsminister Karen Jespersen

Genfærdsminister Karen Jespersen og politurminister Brian Kristensen skriver bl.a., at Petersen ikke er en moderat imam. Hvis der er nogen ekstreministre, der ikke er moderate og i høj grad har grund til at gribe i egne barme med hensyn til fortidens synder, så er det da i hvert tilfælde genfærdsminister Karen Jespersen og politurminister Brian Kristensen. Gad vide, hvad der får de to højreekstreministre til at angribe Petersen? Handler det om den udbredte islamofobi, som i hvert fald genfærdsminister Karen Jespersen er berygtet for? Og er politurministeren så blot et halehæng?

Eller som en læser i Politiken skriver, så ligner de to højreekstreministres angreb på Petersen mere et angreb på ytringsfriheden end et forsvar – men det kan jo ikke undre nogen, der har fulgt de to ekstreministre gennem tiden.

Brian - en glad dreng

For min skyld kan man lave alle de bøger, man vil om alle mulige religiøse skikkelser. Petersen skrev blot at ytringsfrihed ikke er det samme som ytringspligt, man har lov til at tænke sig om, inden man ytrer sig – det lærte jeg i hvert fald selv i skolen.

Iøvrigt er jeg irreligiøs og forstår ikke, at mennesker kan tro på ånder, guder, profeter m.m. - eller kan finde på at stemme på de to højreekstreministre.

25. august 2008

NY ALLIANCE

NY ALLIANCE vil skifte navn, og jeg iler til med et forslag:

Nuværende navn


Nyt navn


Fordelen ved det nye navn er, at partiet dels bekender kulør, og dels at partiet ikke behøver et nyt bogstav.

Det nye navn drillede Khader & Co.
Nu dropper Ny Alliance også navnet

18. august 2008

Kokkedal slot

Jeg ville for et par dage siden gentage en succes fra 4-5 år siden. En tur til Kokkedal slot i Nordjylland og spise en god middag i restauranten + overnatning på slottet. Den gang var det en rigtig god oplevelse, og jeg har siden anbefalet andre en tur til slottet og en rigtig god middag i restauranten – så mine forventninger var selvsagt rigtigt store.

Lad mig starte med det gode. Værelset var godt, sengen god, jeg manglede måske blot, at der var mørke gardiner til natten, men det gik – og den manglende hårshampo var der nu også råd for. Glas til vand om natten kunne man jo også selv gå ned til receptionen og hente. Vejret var godt og omgivelserne smukke. Voldgravens vand kunne måske godt trænge til lidt pleje.

Restaurantens 3 retters menu bød den dag på: Skindstegt sandart serveret med citrus fennikel & urte-olie. Rosa stegt kølle af krondyr serveret med langtidsbagte pærer, puré af pastinak & dampet sommergrønt. Hertil persille kartofler, samt sky af rosmarin - og til slut: Slottets udvalg af fine europæiske oste - pris 380 kr. Det så rigtig godt ud - på papiret!


Først fik jeg et par skiver brød med smør - udmærket brød.

Maden kom derpå ind på samlebånd til samtlige 4 borde, selv om vi var kommet på forskelligt tidspunkt. Det virkede ikke godt.

Den skindstegte sandart var kold, skindet blødt, tilbehøret kedeligt og omkranset af grønt fluidum. Det smagte ikke af noget – jævnt til ret kedeligt – ok der kan ske smuttere – men der røg den første stjerne.

Men dyrekølle, det ved man da, hvad er! Men nej, det vidste jeg åbenbart ikke!!! Da jeg så tallerkenen, var jeg parat til at forlade restauranten på stedet. Magen til kedelig anretning har jeg ikke oplevet før. To små, tynde skiver kold dyrekølle, der knapt kunne dække en kvart rundtom rugbrød, lidt pæreværk, der mest smagte af umoden pære, et par slatne, lunkne porrer, en lille asparges og 4 små lunkne kartofler, samt noget ubestemmeligt brunt fluidum, der omkransede ”mesterværket”. Jeg plejer ikke at levne – og selv om der kun var meget lidt på tallerkenen, lod jeg halvdelen af tilbehøret og kartofler gå ud igen.

Slottets udvalg af fine europæiske oste begrænsede sig til fire små forkølede stykker ost anrettet i forvejen på en tallerken, samt et par hengemte kiks, som jeg kun tog en enkelt bid af – heldigvis var der lidt brød til overs fra starten. Slottet har åbenbart kun 4 oste!

Da tjeneren spurgte, hvad jeg syntes om maden, sagde jeg lige ud, at i forhold til første gang, jeg spiste i restauranten, ja så var den rent ud sagt elendig. Måske derfor glemte han at skrive 2 glas hvidvin på regningen. Det tjener ham til ære.

At stolene så var ganske elendige at sidde på gjorde ikke oplevelsen bedre. Sæderne mangler fyld, så man ikke sidder og klemmer lårene og lukker af for blodtilførslen.

Jeg kommer i hvert ikke mere på Kokkedal slot. Og der bliver ingen fremtidige anbefalinger fra min side.

Hvis jeg i fremtiden vil spise godt, så ligger Fru Larsen heldigvis lige om hjørnet – der forstår de at lave virkelig god mad til samme pris.

Skal Kokkedals slots restaurant have stjerner – så må det blive en halv ud af fem – franskbrødet var godt og ostene rimelige – men det giver man ikke 380 kr. for.

Moralmoster Karen Jespersen overrasket


Genfærdsminister og moralmoster Karen Jespersen er overrasket over, at drenge og unge mænd kan have fantasier om at gå til en prostitueret, og mener, at det er et skråplan, at de overhovedet kan tænke sådan. Og også det, at både mænd og kvinder kan finde det acceptabelt at modtage og at betale penge for seksuelle servicer, er ifølge moralmosteren et skråplan.


Nu er det jo så absolut ikke noget nyt, at både mænd og kvinder kan have seksuelle fantasier om ludere og seksualitet! Det er vel en ældgammel både myte og fantasi, der bl.a. handler om forestillingen den helt fri seksualitet. At livet så for nogen prostituerede ikke er særlig frit, men som for langt de fleste lønarbejdere handler mere om at få brød på bordet end om glæden ved arbejdet, er jo heller ikke noget nyt. At der, for moralmostre er en stor forskel på med hvilken legemsdel, man tjener sit udkomme med, er i og for sig heller ikke noget nyt. Hvad er i grunden den store forskel egentligt på Karen Jespersens nuværende arbejde og så en prostituerets – jeg har svært ved at se det! Man prostituerer sig jo af mange grunde, penge, politik, karriere, fred i forholdet, lyst, fantasier, hurtige penge osv.


Hvis genfærdsminister og moralmoster Karen Jespersen i grunden vil gøre noget for prostituerede i dårlige kår, og de findes så absolut, så handler det vel blot om at forbedre de sociale vilkår – som genfærdsministeren som gammel leninist en gang gik ind for – og at forbedre forholdene for f.eks. narkomanerne. Det ligger lige for, det er blot at komme igang, i stedet for at moralisere.

Hver femte unge mand overvejer købesex (Politiken.dk)

David Rehling: I er klamme. Fy, fy skamme!. Moralminister Karen Jespersen vil formane unge mænd væk fra sexbesøg. (Information)

Hver femte dreng overvejer købesex (Berlingske.dk)

Servicestyrelsen kampagne mod prostitution (En luders dagbog)

8. august 2008

Religiøs satire




Satire om religon hentet fra H.E.R.B. - - - Had Enough Religious Bullshit !! A Collection of Articles, Quotations, and Cartoons For Those Of Us Who Prefer Not To Live In A Theocracy.

4. august 2008

Dansk Folkeparti er ofte racistisk


Peter Skaarup - racist?


Når jeg læser Peter Skaarups betragtninger og argumentationsform i Politiken.dk: DF: Fætter-kusine-ægteskaber er ofte tvang, så får jeg lyst til at bruge den på Dansk Folkeparti selv.

Vi kan ikke udelukke, at der er medlemmer af Dansk Folkeparti, der ikke er racister, men der er en stor risiko for, at mennesker, der melder sig ind i partiet, bliver racister. Man kan nemt forestille sig, at de bliver tvunget til at blive racister for at kunne være medlemmer - og for at Dansk Folkeparti ikke skal miste æren for racismen i Danmark. Mange medlemmer af Dansk Folkeparti har dom for racisme, og selv ledende folk, som Pia Merete Kjærsgaard har dom for, at det er lovligt at beskrive hendes udtalelser som racistiske.
Dansk Folkeparti er jo en hovedaktør i ondskabsindustrien.

7. juli 2008

Wade Davis: The worldwide web of belief and ritual



Anthropologist Wade Davis muses on the worldwide web of belief and ritual that makes us human. He shares breathtaking photos and stories of the Elder Brothers, a group of Sierra Nevada indians whose spiritual practice holds the world in balance.

Hans Roslings: The seemingly impossible is possible

1. juli 2008

Helmuth Nyborg og intelligensen


Den muligvis intelligente psykologiprofessor Helmuth Nyborg, der tidligere mener at have bevist, at hvide er mere intelligente end sorte, at mænd er mere intelligente end kvinder, mener nu at have bevist, at ateister er mere intelligente end religiøse. Helmuth Nyborg bruger en såkaldt g-faktor, som andre bruger g-punktet - en faktor og et punkt, man faktisk ikke ved om eksisterer.


Hvis man sammenstiller Helmuth Nyborgs 3 undersøgelser, så må det være sådan, at stærkt troende sorte kvinder er på sinkestadiet. Et fremstrædende eksempel er f.eks. den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice, kvinde, sort, og stærkt religiøs. Måske har Helmuth Nyborg ret, hun ville i hvert fald gerne angribe Irak for at få fat i olien - og det var jo ikke så intelligent at gøre sig selv til en krigsforbryder.


Det ville Anders Fogh Rasmussen også, men han er en mand (siges det), er hvid og formenligt a-religiøs, så her er et paradoks, med mindre sammenfaldet udspringer af, at både Rice og Rasmussen er nogle kontrolfreaks.


Helmuth Nyborgs seneste undersøgelse rejser mange interessante spørgsmål f.eks.:


Hvis man f.eks. antager, at mennesker opdrages til religiøsitet, er intelligens (IQ) så en kulturel/social parameter og ikke en biologisk parameter?

Hvis man f.eks. er ateist fra fødslen, og indtil man bliver 50 år, men der efter bliver religiøs, falder ens intelligens (IQ) så?

Eller omvendt, hvis man er religiøs fra barndommen, og indtil man bliver 50 år, og derpå bliver ateist, vil ens intelligens (IQ) så stige?

Hvis man får foretaget en kønsskifteoperation, vil det så have indflydelse på ens intelligens (IQ)?

Øgede Michael Jackson sin intelligens (IQ), jo hvidere han blev?

Og det vigtigste spørgsmål er vel: Var de mennesker, der opfandt IQ og g-faktor intelligente?

Og endelig er de mennesker, der tror på g-faktoren religiøse, intelligente, hvide, mænd eller hvad?

Helmuth Nyborg (Wikipedia)

Artikel af Helmuth Nyborg i det højreorienterede respublica.dk: Sessionsprøven er farveblind

Helmuth Nyborg: Religiøse folk er dummest (Politiken)

General intelligence factor (Wikipedia)