Venstres svar på Marie-Antoinette Søren Pind er utilfreds med, at Jens Rohde (V) til en ny bog "Vejen til Irak" siger: »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig« og »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«. Mimosen Søren Pind vil i ytringsfrihedens hellige navn have Jens Rohde til at "trække citaterne tilbage". Det store spørgsmål er så bare, hvordan kan Jens Rohde trække dem tilbage? Det sagte er sagt, og det trykte er trykt. Og hvis han gør det, hvad sker der så med ytringsfriheden i Venstre? Jens Rohde siger ikke engang noget nyt, han siger bare, hvad vi alle ved i forvejen. Det er vel i grunden blot Søren Pind, der ikke kan sin Danmarkshistorie.
Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring (Politiken 27.09.08)
Pind: Rohde må trække citaterne tilbage (Politiken 28.09.08)
Venstre freder Jens Rohde i ophedet Irakdebat (Politiken 28.09.08)
Rohde nægter at trække i land (Politiken 29.09.08)
DF: Jens Rohde har fuldstændig ret om krig (Politiken 30.09.08)
Borgerlig opbakning til Rohde (Information 30.09.08)
----
Information skriver 30.09.08 i Lederen Godt brølt bl.a.:
"Der skal en god portion skuespiltalent til med dysterhed i stemmen at angribe en partifælle for at sige sandheden. Og bedre bliver det ikke, når man ser på, hvem der fører an i kritikken. Først og fremmest var det Jens Rohdes gamle rival fra København, Venstres udenrigsordfører Søren Pind - de to er kendt fra et blodigt internt Venstre-opgør i den storkreds, der senere blev omdøbt til Søndre Slagmark. Dernæst kom kritikken fra Kasper Elbjørn (V), som også stiller op til Europa-Parlamentet, og som med Jens Rohde ude i kulden vil forbedre sine egne chancer betydeligt."
Pind skød med tomt krudt mod Rodhe(Politiken 06.10.08)
Hvis Rohde trækker sin beskedne erklæring tilbage, er han ikke blot en fej hund, men så er han også bagud i de konventionelle politiske trends.
SvarSletMan har dykket rigeligt ned i krigens rødder og der findes masser af bøger skrevet af specialister, strateger osv, så der eksisterer ikke mange illusioner om situationen længere. Hvis Rohde dyrker apostasiske bemærkninger, så er det fordi hans kollegaer lever i en løgn eller et par måneder bagud! Der var ingen ”casus belli” (krigshandling) fra Iraks side, og krigen mod Irak var/er en korrupt aggressiv handling i direkte modsætning til Genevekonventionen og FN's charter. Det er så ukontroversielt efterhånden, at Washington Post i en leder om Irak-krigens rødder og præsidentvalget skriver, at Irak "ligger i Mellemøstens geopolitiske center, som indeholder nogle af verdens største oliereserver," for at irettesætte Obama's beskrivelse af Afghanistan som "den centrale front." En temmelig uforskammet omend sand udmelding om motivationen bag krigen, som har fundet sin vej til etablissementets sympatisører og politiske ledere. I lederen står der yderligere, at "selvom USA har en interesse i at standse Talebans genoprejsning i Afghanistan, så blegner landets strategiske betydning i forhold til Irak." Det kan godt være, at disse udtalelser flyver lige henover hovedet på en selvforherligende politiker, som er overbevist om vor uselviske og noble intentioner; eksport af demokrati og beskyttelsen af vores "nationale sikkerhed"… men banale sandheder om krigens fakta på jorden; udspredelsen, samt forøgelsen af terror op til nu og forringelsen af irakisk livskvalitet, er der ingen grund til at spekulere over længere.
Det er ikke hemmeligt, at det siden 2. verdenskrig har været erkendt, at Mellemøsten er en ”enorm kilde til strategisk magt,” og ”en af de mægtigste materielle gevinster i verdenshistorien.” Af disse grunde er Golfregionen det ”mest strategisk betydningsfulde område i verden,” og kontrol over regionen vil give ”vetomagt” og ”kritisk indflydelse” over industrielle rivaler. [State Department, Eisenhower, Kennan, Brezinski]. Man kan argumentere, at olien ikke er ”sine qua non” (den eneste grund), men den er så betydningsfuld, at de andre årsager, som dem i Afghanistan, ikke er vigtige nok, hvis de står alene. Nu hvor det også er erkendt, at verden ikke er en uendelig skraldespand og at olie er en knap ressource, er kontrollen over reserverne af afgørende betydning for stormagternes hegemoni i et system, som er afhængigt af fossile brændstoffer. Da verdens befolkninger er mindre begejstrede om denne idé, er konkurrencen om disse ”mægtige materielle gevinster” steget og derfor er kontrollen over reserverne af altafgørende betydning for Washingtons snævre industrielle interesser.
Hverken Rohde eller andre politikere herhjemme burde have været i tvivl om motivationerne bag krigen og vi må antage, at der er en række mennesker herhjemme, som ikke længere nærer nogle som helst illusioner. Hensigterne bag krigen er nedskrevet temmelig klart i det Hvide Hus’ ”Declaration of Principles” i november sidste år (2007) – som er en aftale sikkerhedsaftale mellem Præsident Malaki og Bush regeringen, der siden 2007 har været gennem en række drafts. Jeg opfordrer enhver skeptisk politiker at gennemgå dette dokument. I dokumentets mange versioner, afhængig af hvilken man læser, kan man bl.a. sammendrage flg. punkter i aftalen:
• Amerikanske tropper får permanent ophold i på ubestemt tid.
• Tropperne og militærentreprenørene bliver immune under irakisk civil lov.
• Amerikanske tropper kan påbegynde militære angreb inden for Irak, uden at konsultere den irakiske regering.
• Amerika bibeholder sine 58+ militærbaser i Irak, inklusive ubestemt tilstedeværelse af 5 megabaser.
• Iraks forsvars-, indenrigs- og nationale sikkerhedsministerier, samt al irakisk våbenhandel forbliver under USA’s opsyn de næste 10 år.
• USA bibeholder kontrollen over irakisk luft.
Deklarationen fæster amerikanske troppers ubestemte tilstedeværelse, så de kan ”afværge udenlandsk aggression.” Deklarationen forpligter Irak til, at ”tilskynde en strøm af udenlandsk investering, i særdeleshed amerikanske investeringer,” med en hentydning til privilegeret amerikansk adgang til ”nogle af verdens største oliereserver.” Jeg formoder, at aggression i denne sammenhæng ikke gælder USA selv, men ethvert land, som vil udfordre amerikansk dominans på slagmark(edet). Bush regeringen er både kendt og kritiseret for at udstede utallige ”signing statements,” som skal bypasse kongressens indflydelse og placere beslutningsmagten hos administrationen ”under krigstiden.” Efter aftalen med Præsident Maliki i 2007 underskriver Bush en af disse erklæringer, hvori der står, at regeringen vil ignorere enhver indblanding fra kongressens side i etableringen af ”ethvert militæranlæg eller base til permanent udstationering af amerikanske armerede tropper i Irak” og forhindre kongressens insigelse mod ”udøvelsen af USA’s kontrol over oliereserverne i Irak.”
Ovenstående ”sikkerheds-aftale”, som i sagens kerne undgår international indblanding, er en afledning fra den kommende FN konvention nr. 2 mellem Irak og USA. Men vi behøver atter ikke at nære nogle illusioner om amerikanske intentioner om permanent besættelse af regionen: Bush-regeringen fortsætter med kongressens opbakning at bygge flere baser i Irak og fortsætter udvidelsen af ambassaden i Irak. Dette er af særlig betydning, da ambassaen i Baghdad ikke er lig de konventionelle ambassader, som vi kender dem i Danmark. Det er en kvalitativ anderledes ambassade, med 30+ bygninger, restauranter, militærbaser, shopping-malls og er på størrelse med en dansk provins. Disse bygninger og denne infrastruktur bliver ikke bygget, for at blive nedrevet i den nære fremtid!
I øvrigt har man specifikke planer for genoprettelsen af Iraqi Petroleum Company (IPC), som blev etableret under britisk herredømme i det tidligere århundrede, for at tillade vestlige oliekoncerne at ”mæske sig i Iraks rigdom i en berømt udnyttelsesaftale.” (Seamus Milne). De tidligere vestlige koncerner som udgjorde IPC i Irak under britisk herredømme, får igen i dag ”no-bid contracts” til udvikling og kontrol af irakisk olie. Rusland, som i sin tid havde en andel af kagen med Russisk LukOil, får som det eneste tidligere medlem af IPC ikke lov til at være med i dne lukrative nye aftale.
Politikerne herhjemme burde diskutere de reelle forhold i Irak, i stedet for at spille uskyldige i deres deltagelse i en aggressiv krig og holde befolkningen, som ved bedre, for nar.
- War on Terror, or War on Islam?
SvarSlethttp://www.youtube.com/watch?v=HLmkHMBsls4