Først tak til Per Marquard Otzen (øverst) og Roald Als (nederst) for de præcise tegninger.
Villy Søvndal hævder i diverse medier, at han har fundet ud af noget nyt nemlig, at indvandrernes medbragte kultur spiller en rolle i deres integrationsproces. Det da er vist noget, venstrefløjen altid har vidst, måske bortset fra Villy. Men ok, man kan jo blive ved med at opfinde den dybe tallerken - og så fylde den med varm luft og svulstig retorik. Det eneste nye er vist, at Villy har tilsluttet sig råbekoret på højre fløj.
Jeg synes, det er rigtig fint med en stor demonstration mod "enhver type af fanatisme, først og fremmest religiøs fanatisme, men også politisk fanatisme", men det er lige som om perspektivet fortoner sig, når det så pludselig kun er mod "mod de religiøse mørkemænd i den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir og dele af Islamisk Trossamfund".
Hvad med "de religiøse mørkemænd" i Dansk Folkeparti? Hvad med den "politiske fanatisme" i Dansk Folkeparti? Hvad med Scientology? Hvad med Indre Mission? Hvad med den religiøse fanatisme, der også findes i SF?
Hvornår råber du, Villy: "Skrid ad Helvede til! Rejs hjem hvor I kommer fra!" til Søren Krarup, Søren Espersen og Mogens Camre?
Tag dig sammen Villy, så du ikke bare bliver en populistisk del af Pias råbekor! Lad det blive en demonstration mod ENHVER religiøs og politisk fanatisme.
Den megen kritik af din retorik, må forhåbentligt have sat noget selvkritik i gang hos dig, så du ikke en anden gang råber skrid hjem. Skulle man måske have råbt: "Skrid hjem til Sovjetunionen! til Ole Sohn i 1970'erne?"
Overvej det langt bedre næste gang du begynder at råbe. Der er ikke brug for hverken genopfundne tallerkener, varm luft eller 2 stk.s Dansk Folkeparti.
Villy Søvndal: Hizb-ut-Tahrir: I er gået forkert!
Villy Søvndal gør op med udlændingepolitik (Politiken)
Tøger Seidenfaden: Søvndal som symptom (Politiken)
Margrethe Vestager: Uenig eller sur? (Politiken)
Enhedslisten: Villy fejler
Johanne Schmidt-Nielsen: Villy til hvad som helst? (Politiken)
Line Barfod: Hvem tror du vinder, Villy? (Information)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar