27. december 2009
Brian Jernnæve Mikkelsen
Justitsminister Brian Jernnæve Mikkelsen er nok ikke den klogeste politikker, som de konservative råder over. Her er et par intelligensprøver fra Brian Jernnæves mund.
Brian Jernnæve fortæller om intelligens
»Selv om de er mange af dem, så er de jo ikke særlig kloge. Altså det … de har ikke opfundet særlig mange skarpe knive, i skuffen, og så er de jo heller ikke særlig stærke. De er jo skæve og vinde … af fuld. De er fulde osv.«
Brian Jernnæve mener, at de autonome skal slås ned
Ikke underligt, at han var påvirkningsagent for det fascistiske sydafrikanske apartheidstyre.
Læs Kim Bach: Vi forstår det hele, Brian (Information 14. december 2009)
Hver femte vil af med Brian Mikkelsen (Politiken 3. januar 2010)
Brian Jernnæve fortæller om intelligens
»Selv om de er mange af dem, så er de jo ikke særlig kloge. Altså det … de har ikke opfundet særlig mange skarpe knive, i skuffen, og så er de jo heller ikke særlig stærke. De er jo skæve og vinde … af fuld. De er fulde osv.«
Brian Jernnæve mener, at de autonome skal slås ned
Ikke underligt, at han var påvirkningsagent for det fascistiske sydafrikanske apartheidstyre.
Læs Kim Bach: Vi forstår det hele, Brian (Information 14. december 2009)
Hver femte vil af med Brian Mikkelsen (Politiken 3. januar 2010)
20. december 2009
Personombytning
Og så til lidt interessante psykologiske eksperimenter
Et lignende eksperiment udført af Derren Brown: Person Swap
Et lignende eksperiment udført af Derren Brown: Person Swap
6. december 2009
Årets dummeste politikerudsagn
Peter Christensen, der er en af partiets Venstre helt store nulliteter, kommer i et interview i Politiken 5. december 2009 med årets dummeste udsagn fra en politiker. Peter Christensen siger: "Jeg vil ikke bestemme, hvordan danskerne skal leve deres liv!" (sic!)
Jamen, hvorfor er Peter så blevet folketingspolitikker? Folketingspolitikkere laver jo ikke andet end netop at lovgive = bestemme om, hvordan danskerne skal leve deres liv. Lad os blot tage den seneste lømmelpakke, lad os tage terrorlovgivningen, lad os tage knivloven, lad os tage osv. osv.
Peter Christensen er måske Venstres begavede svar på Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti? En slags lookalike (som det hedder på nydansk)? Men man skal jo nok erindrer sig, at i Danmark har vi det gode demokratiske princip, at enhver myndig person kan vælges til Folketinget. Det kræver ikke på nogen måde klogskab, viden eller erfaring, og Peter Christensen fra Venstre er et lærerigt udtryk for dette gode demokratiske princip. Peter Christensen er så afgjort ikke den skarpeste kniv i Folketingets skuffe, det deler han med Martin Henriksen, og han er end ikke medlem af Dansk Folkeparti, så på den måde er osse han med til at afspejle bredden af kløgt i Folketinget.
29. november 2009
Den danske drøm
Statsminister Rasmussen III spørger: "Hvad er den danske drøm?"
Svaret er lige så enkelt som spørgsmålet: Den danske drøm er et mareridt, hvor Dansk Folkeparti har indflydelse på den førte politik.
21. november 2009
Illusion eller virkelighed?
Hvad er virkelighed og hvad får din hjerne dig til at tro?
Prøv disse tests fra Psychologi Bangor: Illusion or Reality
18. november 2009
ANDERS-EFFEKTEN
Det var Anders-effekten, der vippede Anders G. Christensen (V) af borgmesterstolen i Favrskov kommune. Folk var ganske enkelte trætte indtil kvalmegrænsen af at se Anders klippe røde bånd over hver eneste gang, der blev bygget et nyt hønsehus eller en kiosk, så han kunne komme i aviserne med sit forlorne Blair-smil. Anders mig her og Anders mig der. Den rigtige, narcistiske Anders kom tydeligt frem i det sure fjæs, han stillede op med i tv, da det gik op for ham, at han havde tabt borgmesterstolen. Det var rart for én gangs skyld at se den ægte Anders.
Jeg siger tillykke til Nils Borring (A) med den nye borgmesterpost.
Løkke: Valget smerter mit venstrehjerte (Politiken 18. november 2009)
10. november 2009
SEX-MYSTERIET
Chefredaktør Anne Knudsen, Weekendavisen havde den 2. oktober 2009 denne meget præcise leder, som jeg har valgt at citere i sin fulde længde, håber hun bærer over med mig - og ellers må hun jo tæve mig ved lejlighed.
Billedet er hentet fra handiedan
"SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på. Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.
UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige, fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.
FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.
ER man bare nogenlunde bevandret i menneskehedens historie, vil man vide, at sex for penge har været forbudt i lange perioder og i mange lande, men derimod tilladt i andre, og at det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre, at der var mindre prostitution, når den var forbudt, end når den var tilladt. Man behøver ikke at »gå ind for« prostitution for at begribe, at erhvervet ikke kan udryddes; det er ikke uden grund, man taler om verdens ældste erhverv. Det har været med os i mange årtusinder, og det vil altid være med os. Det, man kan ændre på, er betingelserne for erhvervets udøvelse. Og det vil Socialdemokraterne så gøre igen igen.
ÅBENBART har man glemt, hvorfor at det lige var, at man i sin tid legaliserede prostitution og koncentrerede sig om at retsforfølge alfonserne. Det gjorde man, fordi de prostitueredes retsløse stilling gjorde dem til lette, ja, endda taknemlige, ofre for bagmænd, der tilbød beskyttelse mod passende betaling. Tilsyneladende er Sverige tilbage i netop den situation, efter at man har kriminaliseret prostitutionskunderne; den synlige gadeprostitution er faldet med 90 procent, og kvinder og drenge i prostitutionsmiljøet er rykket indenfor hos »beskyttere«. De svenske undersøgelser siger ligeud, at de ikke tør gætte på, om den samlede prostitution er gået op eller ned. Men at den er blevet hemmelig, dét er helt sikkert.
EN fornyet kriminalisering af prostitutionen er altså en ren og skær kosmetisk affære; der vil se pænere ud i det offentlige rum. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive pænere i de rum, hvor alfonser lejer kvinder ud, eller i de rum, hvor fattige kvinder fra andre lande sælger en af de få ting, de ejer, og som kan gøres i penge. Eller i de rum, hvor danske kvinder, der hellere vil sælge sex uden følelser end omvendt, har deres egen erhvervsvirksomhed. Som de fleste erhverv er prostitutionen naturligvis mangeartet, og det er rent hykleri, når Socialdemokraterne foregiver, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er det eneste, der kan modvirke slavearbejde i sexindustrien. Slavearbejde er i forvejen på det strengeste forbudt; man kunne bare håndhæve loven. At man vil afstive et forbud, der tilsyneladende ikke virker, ved at indføre nogle flere forbud, er bare symptomatisk for den tiltro til magi, der hærger nutiden.
DØDSSYND eller normalt erhverv? I virkeligheden er det her, sagens kerne befinder sig, og slet ikke i spørgsmålet om de udenlandske kvinder, hvis elendigheder ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende energi i praktiseringen af lovgivningen. Ved pornografiens frigivelse for 40 år siden var sex sjovt og sundt. I 70erne blev sex en selvfølgelighed for i 1980erne at blive livsfarlig. I dag er vi så tilbage i Victoriatiden, hvor sex er for fin en ting til at slå om sig med til højre og venstre eller bruge til at skaffe sig penge eller andre fordele. Og akkurat som dengang er moralisterne blinde for de talløse andre offentlige og private erhverv, hvor folk sælger deres sjæl - eller i hvert fald simulerer.
A.K."
NB! Billedet fra handiedan fandt jeg på En luders dagbog
------
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
"SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på. Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.
UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige, fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.
FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.
ER man bare nogenlunde bevandret i menneskehedens historie, vil man vide, at sex for penge har været forbudt i lange perioder og i mange lande, men derimod tilladt i andre, og at det aldrig er lykkedes at sandsynliggøre, at der var mindre prostitution, når den var forbudt, end når den var tilladt. Man behøver ikke at »gå ind for« prostitution for at begribe, at erhvervet ikke kan udryddes; det er ikke uden grund, man taler om verdens ældste erhverv. Det har været med os i mange årtusinder, og det vil altid være med os. Det, man kan ændre på, er betingelserne for erhvervets udøvelse. Og det vil Socialdemokraterne så gøre igen igen.
ÅBENBART har man glemt, hvorfor at det lige var, at man i sin tid legaliserede prostitution og koncentrerede sig om at retsforfølge alfonserne. Det gjorde man, fordi de prostitueredes retsløse stilling gjorde dem til lette, ja, endda taknemlige, ofre for bagmænd, der tilbød beskyttelse mod passende betaling. Tilsyneladende er Sverige tilbage i netop den situation, efter at man har kriminaliseret prostitutionskunderne; den synlige gadeprostitution er faldet med 90 procent, og kvinder og drenge i prostitutionsmiljøet er rykket indenfor hos »beskyttere«. De svenske undersøgelser siger ligeud, at de ikke tør gætte på, om den samlede prostitution er gået op eller ned. Men at den er blevet hemmelig, dét er helt sikkert.
EN fornyet kriminalisering af prostitutionen er altså en ren og skær kosmetisk affære; der vil se pænere ud i det offentlige rum. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive pænere i de rum, hvor alfonser lejer kvinder ud, eller i de rum, hvor fattige kvinder fra andre lande sælger en af de få ting, de ejer, og som kan gøres i penge. Eller i de rum, hvor danske kvinder, der hellere vil sælge sex uden følelser end omvendt, har deres egen erhvervsvirksomhed. Som de fleste erhverv er prostitutionen naturligvis mangeartet, og det er rent hykleri, når Socialdemokraterne foregiver, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er det eneste, der kan modvirke slavearbejde i sexindustrien. Slavearbejde er i forvejen på det strengeste forbudt; man kunne bare håndhæve loven. At man vil afstive et forbud, der tilsyneladende ikke virker, ved at indføre nogle flere forbud, er bare symptomatisk for den tiltro til magi, der hærger nutiden.
DØDSSYND eller normalt erhverv? I virkeligheden er det her, sagens kerne befinder sig, og slet ikke i spørgsmålet om de udenlandske kvinder, hvis elendigheder ikke skyldes manglende lovgivning, men manglende energi i praktiseringen af lovgivningen. Ved pornografiens frigivelse for 40 år siden var sex sjovt og sundt. I 70erne blev sex en selvfølgelighed for i 1980erne at blive livsfarlig. I dag er vi så tilbage i Victoriatiden, hvor sex er for fin en ting til at slå om sig med til højre og venstre eller bruge til at skaffe sig penge eller andre fordele. Og akkurat som dengang er moralisterne blinde for de talløse andre offentlige og private erhverv, hvor folk sælger deres sjæl - eller i hvert fald simulerer.
A.K."
NB! Billedet fra handiedan fandt jeg på En luders dagbog
------
Marianne Eilenberger: Ægte kvinder gør det gratis (Politiken 10. december 2009)
16. oktober 2009
15. oktober 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)