11. januar 2010

TERROR?


Er den somaliske mands angreb på tegneren Kurt Westergaard (KE) et udtryk for terror? Efter min mening: NEJ! For at der skal være tale om terror, så skal det f.eks. være en handling, der tjener til at opskræmme en hel befolkning. Opskræmmer angrebene på KE befolkningen? NEJ! Faktisk tror jeg, at de hjemmerøverier, der har medført drab på de røvede, opskræmmer den almindelige borger langt mere end et hvilket som helst angreb på KE. Men hjemmerøverier betegnes jo ikke som terror, og hjemmerøvere beskrives ikke som terrorister. Angrebene på KE adskiller sig ikke væsentligt fra andre forbryderiske forhold, der har rod i æreskrænkelser: jalous ægtefællers vrede og hævntørst, vrede bandemedlemmers byttere m.m. Så fri os for den terroristiske anvendelse af ordet terror, der i sig selv kun har til formål at skræmme befolkningen, som basis for en populistisk stramning af lovgivningen og fisken efter stemmer.

Øksemanden sigtes for terror (Politiken 11. januar 2010)

3 kommentarer:

  1. Jeg ville nu også føle mig terroriseret !
    Ordet kan ud over "organiseret voldshandling, der fremkalder frygt i en befolkning " også betyde "gentagent personligt chikaneri" og det er jo ikke første gang, KW angribes pga. sine tegninger af folk med samme opfattelse som øksemanden.
    Venlig hilsen
    Dansk-lærerinden

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig kan man blive personligt terroriseret, f.eks. af en eks-partner, telefonchikane, mobning, men man ville næppe kalde vedkommende chikanør for en terrorist!
    Hvad angår KE og JyllandsPosten-sagen, så handler det om hævn for en æreskrænkelse, det vedrører KE og JyllandsPosten og i grunden er den øvrige befolkning uvedkommende. Alene af en grund kan man ikke sige, at der er tale om terror i en samfundsmæssig betydning. Vi kalder jo heller ikke bandekrigene i København for samfundsmæssig terror, selv om kuglerne fløjter om ørerne på udenforstående borgere.

    SvarSlet
  3. Jeg er fuldstændig enig med dig Per, det drejer sig kun om at blæse til angreb på folks følelser og skræmme folk til kun at tage stilling til populistiske holdninger.

    SvarSlet